Directoire-sekretær af mahogni med ben som væddermonopodier. Rusland (ABR).
Afløser brat Louis seize'n i Frankrig med kongedømmets fald i 1795. I realiteten er d. kun på mode i fire år, nemlig til 1799, hvor den så småt afløses af empiren. D. er nærmest en streng Louis seize med tørre, lige og for det meste noget kedsommelige former og klassiske ornamenter.
Directoire-kandelabre af patineret bronze. Frankrig eller Rusland (ABR).
Overgangstiden mellem Louis Seize og Empire, opkaldt efter direktoriet i Frankrig. Solide møbler i streng udformning, udsmykket med forgyldte broncebeslag efter antikke forbilleder. Virker som inspiration på den engelske Regencystil (s.d.).