I 1700-tallet kom man i England ind på at lave glas til blandingsdrikke med indbygget mål, således udvikledes tidselglasset til et whiskyglas, hvor kugleformen forneden først fyldtes med whisky, hvorefter den koniske del af cuppa fyldtes op med vand.- Systemet brugtes meget i forrige århundrede og begyndelsen af dette i en række europæiske lande. Man havde således absintglas med et udposende parti forneden på cuppa til absinten og andre typer til toddy. D. er også fremstillet i Danmark.