Karaffel eller ziratflaske med optiske mønstre og rigeler. Norge. Gjøvik, ca. 1830.
Betegnelsen kommer muligvis af det tyske ringel, som betyder ring eller krølle. R. er en tråd eller tynd valk af glas, som af dekorative eller tekniske grunde er lagt på en glasting.
R. har altid været brugt i forbindelse med udsmykning af glas, ziratflasker eller andre finere brugsting af.dette materiale. Den kan da ligge som ringe omkring korpus, som en spiral, der vinder sig op om det eller som lodrette ribber, undertiden er den glat, undertiden med indpresninger.
Som praktisk anordning er r. bl.a. blevet benyttet i forbindelse med mundblæste flasker, hvor en r. blev lagt om halsen øverst oppe for at forhindre, at den revnede, når man slog flasken af piben. Efterhånden kom r., der på meget gamle flasker ofte sidder lidt nede på halsen til at danne selve mundstykket. Teknikken med at lægge en r. om større mundblæste ting, når de slås af piben, for at beskytte dem mod revning, benyttes stadig.