Bindingsværk med overkalkede vægge. Både tag og gavle er stråtækte. Gavlene ender typisk for Lolland i en skyne (fremspring).
En lollandsk spillemand og digeopsynsmand - Spillemand Rasmus Hansen
Huset har haft lidt jord. Ejerne supplerede indtægterne ved at arbejde for de større gårde på egnen.
En af husets senere beboere, Rasmus Christian Hansen, havde dog andre muligheder. I 1870-erne igangsattes et stort digebyggeri på Sydlolland, fordi øen flere gange var blevet voldsomt oversvømmet.
Digebyggeriet gav de lokale husmænd og arbejdsmænd gode muligheder for at tjene ekstra. De lollandske gårdmænd var derimod utilfredse med, at digerne tog arbejdskraften, når de havde brug for hjælp f.eks. til høsten.
Rasmus Hansen var arbejdsmand ved digevedligeholdelsen, og senere fik han posten som digeopsynsmand.
Rasmus Hansen var også et usædvanligt musiktalent. Han lærte først at spille violin, og siden lærte han at spille trækbasun og trompet. Han spillede mod betaling ved de fleste af omegnens fester, og komponerede selv dansemelodier.
Rasmus Hansen blev gift med en svensk pige. Der var mange svenske og især polske indvandrere på Lolland omkring år 1900. De tjente penge ved at hakke roer på de endeløse lollandske roemarker. Øen havde en stor sukkerindustri, hvor man udvandt sukker af sukkerroer.
Haven foran husmandsstedet fra Dannemare er en blomstrende bondehave. Forhaven består af firkantede, buksbomhegende bede.
I bedene vokser fjernellike (Dianthus plumaris), madonnaliljer (Lilium candidum), bonderoser (Paeonia officinalis) og andre nyttige vækster.
Blomsterne blev dyrket for deres praktiske formål mere end for pragten. Madonnaliljens løg og blomster blev blandt andet brugt mod barsels- og underlivssygdomme hos kvinder.
Haven har også nyttehave med kartofler, bærbuske, krydderurter og et stort valnøddetræ. Bag udhusene ligger gårdens brændehave. Under æbletræet i den indhegnede "puthave" gik høns og gæs. De gjorde nytte ved at æde larver og andre skadedyr.
Gør det selv - Brug brændestakken som dekorativt element i haven.
Her er brændet stablet i en rund stak. Man bygger brændestakken op af en "ringmur" af brænde, som stables. Bagefter kommer man løse brændestykker i brændestakkens hule midte, og slutter af med et lag brænde som "tag".
Erhvervet af Frilandsmuseet 1950. Åbnet 1957