(flertal: Aurei). Oprindelig benævnt »denarius aureus«
(gulddenar) og fra Julius Cæsars tid af vægt 1/40 romersk pund (8,19 g) og af
98% guld. Forholdet til sølvmønten var således, at 1 aureus=25 denarer. En
reduktion fandt sted under Nero (54-68) til 1/45 pund (7,28 g) nærmere bestemt
i år 63, og derefter ligger vægten konstant i de næste 120 år.
I den sidste trediedel af det 2. årh. svingede vægten lidt,
og under Caracalla fra 211 svingede den omkring 1/50 pund (6,54 g). Fra
Valerians regeringstid og frem er der ingen fast vægt, og der findes både tunge
og lette aurei. Man ved faktisk ikke, om der er tale om hele, halve eller
dobbelte aurei. Først med Diocletians reform omkring 286 indføres en aurcus
vejende 1/70 pund (4,68 g).
Disse var mærkede med Θ=(70).
Efter en del svingninger indføres ca. 290 en aureus på 1/60
pund mærket Ξ=(60).
Disse mønter fik ikke lang levetid, idet Constantin d. Store
omkring 312 indførte en ny guldmønt - en solidus med en vægt af 1/72 romersk
pund. Aureien prægedes dog vedblivende i det østromerske rige indtil 324,
hvorefter solidus blev standard i hele riget. Aureus prægedes dog lejlighedsvis
efter Licinius nederlag i 324 som en art »ceremonimønt« - i hvert fald indtil
Justinian.
..