Romansk akvamanile af messing, 1300-tallet. Værdi ca.: KR.
1.500.000
akvama'nile (af latin aqua, vand og manus, hånd)
Middelalderlig vandkande med tilhørende fad, brugt til tvætning af præsternes hænder ved kirkelige handlinger. Betegnelsen bruges nu om kander i dyreform (løve, hund, hest, hjort m.v.) af messing eller bronze fra 1100-tallet og fremefter, fremstillet til dagligbrug.
Betegnelsen kommer af det latinske aqua, som betyder vand,
og manus, som betyder hånd. Oprindelig var akvamanile håndtvætsæt bestående af
vandkande og fad der brugtes til rituelt håndtvæt under gudstjenesten. Ikke
sjældent var kanden af dyreform, og ved en akvamanile forstår de fleste i dag
en kande af form som et dyr. Akvamanile kom antagelig til Europa fra Orienten,
bl.a. har man bevarede løve-akvamanile fra Persien. De er støbt i bronze. I
Europa har der været fremstillet akvamanile i Spanien, Italien, Tyskland,
Holland, muligvis tillige i England og Danmark. Der er de to sidste steder
fundet en del eksemplarer, men man er mest tilbøjelig til at tro, at det drejer
sig om importerede stykker.
De europæiske akvamanile er af messing eller bronze - i
middelhavslandene har man haft enkelte eksemplarer i sølv. Akvamanile findes
foruden som løver i form af hjorte, heste og riddere til hest. Ved de
sidstnævnte eksemplarer griber man om ridderen, når der skal skænkes. Ellers er
dyrets hale gerne svunget hen over kroppen og fungerer som hank. Skænkerøret
kan udgå fra dyrets mund eller - for hestenes vedkommende - fra pandelokken.
Ofte er akvamanile smukt ciselerede. De ældste europæiske akvamanile menes at
være fra 1100-tallet, og medens en del kander er bevarede, er de fleste
tilhørende fade forsvundet.
De
løveformede akvamaniler blev anvendt i danske kirker og fornemme private hjem.
Meget sjældent ses akvamanile af form som menneske, kimære eller grif.
Illustration: 1. romansk, 2. gotisk
Se også Aquamanile.
Antikvitetshåndbog, samlerobjekter, historie, info,
reparation, restaurering, mønter, gamle huse,
leksikon,
stilarter, fagudtryk - Alt er samlet
her i antikABC.dk
........................................................................................................................