Berbiske krigermunke fra Nord Afrika grundlagde i 1062 hovedstaden Marrakesh. De havde tidligere hærget i Vestafrika og tvunget mange afrikanere til at antage den islamiske tro, og i 1086 blev de tilkaldt af maurerne i Spanien for at dæmme op for de kristne fyrsters fremfærd. Ret hurtigt blev almoraviderne herrer over det meste af det arabiske Spanien. Midt i 1100-tallet blev de fortrængt af almohaderne. I Nordafrika og Spanien har almoraviderne præget dinarer i guld (ca. 4,1 g) samt dirhemer (ca. 3 g) og qirat (0,9 g) i sølv. I stil og udførelse ligner de de kufiske mønter.