(af latin altus, høj
og area, flade) i Grækenland og Rom lavt alter foran gudebilledet inde i
templet og stort offer-alter i fri luft; fra o. 300 kristne altre. I Mexico og
Peru runde eller firkantede lave offer-alter med relieffer.
Forhøjning til at modtage offergaver - helligt sted, hvis
oprindelse fortaber sig i forhistorisk tid. Alter bestod først af nogle sten,
anbragt for at opfange ofrets blod, men ændredes siden både i form og
materiale. Siden det XI. årh., hvor altertavle og tabernakel kom til, har det
ikke undergået andre forandringer end variationer i udsmykningen.