Disse vægtlodder samles ofte af folk, hvis samlerområde er
primitive eller særprægede betalingsmidler. Lodderne er i sig selv er ikke et
betalingsmiddel, men slet og ret lodder til at veje guldstøv med, og dette var
naturligvis et betalingsmiddel. Deres udbredelsesområde var omkring det
nuværende Ghana, hvor særlig Ashanti stammen har brugt disse lodder. De var
fremstillet ved voksudsmeltningsmetoden (Cire Perdu) i messing eller bronze.
Man skelner i dag i det væsentlige mellem fire grupper af
guldvægtlodder: 1. Former med geometrisk mønster. 2: Vægtlodder formet som
brugsgenstande fra det daglige liv. 3: Vægtlodder der forestiller dyr, planter
eller fisk og 4: Små menneskelige figurer.
Tilbehøret ved handel med og vejning af guld støv var dels
en lille dåse til guldstøv, en messingblikske, en lille vægt samt vægtlodderne.
I dag findes der et utal af efterligninger, der ofte er større og grovere
udført end originalerne.
..