Båndvæv, Fyn. (Møntergården).
Et vævespjæld bestående af en firkantet plade af tyndt træ, evt. med ornamenteret overdel. Pladen gennembrydes vekselvis af huller og slidser. Gennem disse føres rendegarnet. Ved vævning føres islætten ind mellem rendegarnstrådene med en flad skyttel af ben, træ eller metal. Man skiftevis hæver og sænker b. under vævningen; rendegarnet, som går gennem hullerne forskydes derved i forhold til det i slidserne, der bliver stående i samme stilling. På den måde »låses« islættråden hver gang inde, så et stykke væv dannes. B. brugtes til vævning af hårbånd, strømpebånd, bærebånd etc. Mere komplicerede udgaver med spole til at rulle garnet op omkring og måske mekanisk løftning og sænkning af spjældet, der så var indbygget i en ramme, kaldes en kæltringevæv.