Logo

Finerskade på skrivebord

Print denne opskrift (Ctrl + P)
Kamera Print med billeder
Print uden billeder
Valnøddefineret skrivebord fra 1890'erne. Et stykke finer på bordpladen er væk og et nyt skal lægges i. Finer på ældre møbler er tykkere, ca. to mm, end moderne finer, så det er vigtigt at få fat på gammelt finer til denne type reparationer.
Med linealen som støtte saver man gennem den gamle finer med finersaven. Følg træets årer.
Et par finerstykker i passende bredde skal indfældes som erstatning for det ødelagte finer. Finerstykkerne skæres til efter træets årer med finersaven, så de dækker skaden med overlapninger. Hvis man erstatter fineren med et nyt stykke over hele bredden er det lettest at få reparationen gjort "usynlig".
Med et skarptslebent stemmejern skæres det ødelagte finer væk, så det lysere blindtræ kommer til syne.
Erstatningsfineren skæres til med lineal og finersav og rettes ind på plads.
Fjern det løse finerstykke og sav det skadede finer væk med linealen. Resten af det gamle skadede finer skæres væk med stemmejernet.
Når det nye stykke finer er passet nøje ind til den savede kant, lægges linealen op ad det nye stykke finers anden kant. Stryg trælim på blindtræet og sæt finerstykket ind på plads. Læg mærke til, at det overlapper en lille smule; det finskæres senere. Pres godt med finerhammer og spartel. Overflødigt lim, som trænger ud, tørres væk med en fugtig klud. Det er kun godt at fineren fugtes lidt på oversiden.
Fineren sættes i spænd med skruetvinger og klemmer. Papir og en stump træ lægges imellem, for at beskytte bordpladen.
Fineren skæres ren efter kanten med et skarpt stemmejern og slibes med sandpapir nr. 120. Derefter skal andre lettere skader på skrivebordet udbedres, overfladen shellakpoleres og den ødelagte pergamoidplade (kunstlæderplade) sættes i stand (se reparation af lettere finerskade og følgende).
Facebook
Print denne opskrift (Ctrl + P)
Kamera Print med billeder
Print uden billeder
Opret din egen Samling
Klik på den smiley du vil give denne side 
Brugernes vurdering 5,0 (4 stemmer)
Siden er blevet set 4.480 gange - Se og skriv kommentarer herunder.

Kommentarer og debat mellem læsere

Din e-mail bliver ikke vist på sitet.

Afstemning
Når du spiser take-away, hvad er det så?
Effektiv reklame - klik her