Logo

Alterkalk

Print denne opskrift (Ctrl + P)
Kamera Print med billeder
Print uden billeder

Alterkalk

I barokken yndede man at forgylde alterkalke af sølv og dekorere dem med blad- og blomster-ornamentik samt naturligvis religiøse symboler. 1600- og 1700-tallet. Samlet værdi ca.: kr. 25.000

 

Alterkalk: forekommer i forskellige materialer - oftest metal. Man har den af guld, lueforgyldt eller uforgyldt sølv, af forgyldt kobber, messing, bronze og tin.

Den almindeligste type alterkalk består af cuppa - skålen - som hviler på et skaft. Lidt under cuppa eller på skaftets midte ses en knop eller profilring - nodus. Under nodus vider skaftet ud i en fod med standrand.


På romanske kalke er cuppa gerne halvkugleformet, i gotikken får den næsten lige indadskrånende sider, eller de er ganske svagt buede. I renæssancen bliver idealet en cuppa som et halvt æg og måske med en let udadsvejfende mundrand, i barokken er den undertiden lidt bredere, men smalner med klassicismen atter ind til ægfacon. Det almindelige er, at cuppa er glat, dog kan der forekomme donatorvåben og initialer på den, og fra barok, rokoko og nyklassicisme har man undertiden drevne motiver på den. Foden på romanske alterkalke er rund, og skaftet holder samme facon. Nodus er oftest usmykket.


I gotikken er pånittede ornamenter og ciseleringer almindelige, og nodus prydes af bosser eller indfattede ædelstene. Lidt op i gotikken antager bosserne gerne rudeform. Såvel fod som skaft bliver nu kantede, og forneden løber foden ud i skiftevis tunger og takker. Fodranden er høj og undertiden med gennembrudt mønstring såsom trepas og firpas. Kalke med emaljearbejder optræder også. Renæssancens og barokkens kalke bevarer kantningen, og foden er tunget - for det meste uden takker - ornamentikken gerne roligere. Nodus har fortsat rudebosser.

Der kan forekomme rokokokalke med knækkede og vredne ornamenteringer, dog er de ret sjældne - ikke mindst fra nordlige himmelstrøg.


Alterkalk Antikvitetshåndbog, samlerobjekter, historie, info, reparation, restaurering, mønter, gamle huse, leksikon, stilarter, fagudtryk - Alt er samlet her i antikABC.dk

 

........................................................................................................................

 

Facebook
Print denne opskrift (Ctrl + P)
Kamera Print med billeder
Print uden billeder
Opret din egen Samling
Klik på den smiley du vil give denne side 
Brugernes vurdering 5,0 (3 stemmer)
Siden er blevet set 4.705 gange - Se og skriv kommentarer herunder.

Kommentarer og debat mellem læsere

Din e-mail bliver ikke vist på sitet.

Afstemning
Hvor tit spiser du oksekød til aftensmad?
Effektiv reklame - klik her