Logo

Ardebil tæpper

Print denne opskrift (Ctrl + P)
Kamera Print med billeder
Print uden billeder
det orginale a. er fremstillet i Kashan i årene omkring 1540, det lå i en moske i byen A., men findes nu på Victoria and Albert museet. Tæppet måler 5,30 x 11,50 meter og rummer ikke mindre end ca. 32 millioner knytninger. Bundfarven er mørkeblå og dækket af stiliserede blomster, blade og ranker. I midten er en medaillon med gul bundfarve, den omgives af 16 mindre medailloner med skiftevis gul, grøn og rød grundfarve. Fra medailionen udgår i hver længderetning et lampernotiv, og i hjørnerne er der kvartmedailloner af samme type som hovedmedaillonen. Hovedborten er purpurfarvet med blomsterornamenter og mindre medailloner. En indskrift på tæppet lyder: »Jeg har intet andet ly i verden end dit dørtrin. Der findes intet andet sted til beskyttelse af mit hoved end denne dør. Forarbejdet af dørtrinets slave Maksud fra Kashan i året 946«. Dette er muhamedansk tidsregning og svarer til 1540 i europæisk tidsregning. Eksperter mener, at det har taget mindst tre år at knytte tæppet. Der er senere i Tiibriz udført nogle kopier, de er ganske vist i mindre størrelse, men de samme farver, den samme teknik og de samme mønstre er anvendt, og knude antallet er det samme pr. kvadratmeter.
Helt forskellige herfra er moderne a. tæpper, de forfærdiges i Ardebil, som ligger i Iran en smule syd for grænsen til USSR. De er af kaukasisk type med geometriske mønstre i såvel bort som midterfelt, hvor man ofte har anbragt store ottekanter. Grundvævet er af bomuld, og knytningen er ghiordes eller tyrkisk knude.
Facebook
Print denne opskrift (Ctrl + P)
Kamera Print med billeder
Print uden billeder
Opret din egen Samling
Klik på den smiley du vil give denne side 
Brugernes vurdering 5,0 (2 stemmer)
Siden er blevet set 1.161 gange - Se og skriv kommentarer herunder.

Kommentarer og debat mellem læsere

Din e-mail bliver ikke vist på sitet.

Afstemning
Når du skal lave mad, hvad bruger du så?
Effektiv reklame - klik her