Blomsterborde

kendes tilbage til slutningen af 1600-tallet, hvor de første vistnok så dagens lys i Holland. De er af træ, og man ser nu og da yppigt udskårne, malede eksemplarer. Man har b. af mange forskellige typer både kasseformede, tre- og firebenede, som stammeborde og hvilende på bukke. Pladen er så at sige altid erstattet af en bakkekonstruktion. Så længe det var blomsterkummer fra Delft eller Kina, der skulle ståpå bordet, behøvede man ikke at værne bakken på særlig måde, men da man gik over til almindelige urtepotter, skete det ofte, at der sivede vand ned og ødelagde pladen. Man har derfor i senere b. en indsats af metal i bakken. Fra klassicismen kendes b. med en ret flad kumme hvorover ligger en gennemhullet plade, hvori blomsterne kunne stikkes fast. I empiren havde man b. der havde små klassiske havetempler som forbillede. Her bares sarg og bordplade af fire søjler. Nævnes bør også empiren s blomsterkister, hvor man i en metalkiste omsluttet af en smuk trækasse kunne plante blomster.