Cabriolben

kommer af det franske ord for krum, krumspring. Typen er opstået i Kina, og det cabriole ben er i virkeligheden en elefantpande med snabel. På mange c. ser man da også øverst et par ornamenter, som kunne lede tanken hen på stødtænder. Det var de indiske fyrster, der ydede den kinesiske kejser og hans stormænd elefanter som tribut, og det gjorde de, fordi dyret symboliserer magt og styrke. Man yndede da at anbringe elefanthoveder med snabel som stoleben for at demonstrere, hvor stor styrke man besad.
Europæerne så elefant snabel-benene i Kina, hvor de også efterhånden havde fjernet sig fra det rent naturalistiske, de fandt dem dekorative og foranledigede, at de vandt indpas også i den europæiske møbelkunst. De tidligste europæiske c. finder man i Frankrig, i anden halvdel af 1600-tallet. Derfra breder typen sig til England og Holland og videre til de øvrige europæiske lande. Normalt er c. med buet forside og en skarp kant i hvert fald 1/3 ned på bagsiden. I såvel regence som rokoko har benet forpå en prydelse, som svarer til stilen, hvad enten det nu er en båndakanthus eller en rocaille. På mange stole »starter« c. øverst i et ornament som en østersskal eller bladværk. Forneden kan benet ende spidst, gå over i en kølleform (pad foot) eller i en claw-and-ball. I nyklassicismen forlader man c. men vender tilbage dertil i nybarok og nyrokoko.