futu'risme (fra latin futurum, fremtid) retning i italiensk
kunst fra 1909, i tilknytning til fransk kubisme og med hovedvægt på de
dynamiske virkninger. Boccioni, Severini, Balla o. a.
Revolutionistisk retning startet af den italienske litterat F. T. Marinetti ved et manifest (1909), som formaner ungdommen til at frigøre sig fra den sterile akademisme. F. gjorde f.eks. oprør mod at anbringe kunstværker i museer.
Futurisme var ligeledes en politisk og musikalsk bevægelse.
I Norditalien tilsluttede malerne U. Boccioni, C. Carra og L. Russolo sig bevægelsen samme år, og sammen med G. Balla (Rom) og G. Severini (Paris) kundgjorde de året senere (11.2.1910) deres egentlige manifest, som fastslog Futurismes betydning for malerkunsten: et kunstværk burde afspejle den moderne tilværelse (industrialiseringens og mekanikkens tidsalder); man kunne måske vise følelsers eller en bevægelses fortløbende faser (dynamisk sanseindtryk), for derefter igen at sammenføje dem til et enkelt øjeblik (simultaneisme). Men kunstværket burde være tilstrækkeligt realistisk til at give tilskueren mulighed for at deltage i den viste begivenhed.