Logo

Galge

Print denne opskrift (Ctrl + P)
Kamera Print med billeder
Print uden billeder
Træstillads med vandret stang, hvor farlige forbrydere blev henrettet ved hængning.

Oldnordisk oprindelse. Apparat til ophængning af mennesker, dyr eller ting. Består i reglen af en vandret bjælke, galgehammeren, støttet af en eller flere lodrette stolper eller piller. Er som henrettelsesapparat ældgammel. I middelalderen bredte sig den opfattelse, at døden i galgen var mere vanærende end den forholdsvis smertefrie henrettelsesmåde halshugning. Fornemme folk kom sjældent i galgen. Også dyr kunne havne i galgen; skadedyr som ulve og dyr, der havde været indblandet i en forbrydelse eller ulykke, blev hængt i galgen eller spigret til den. Fra middelalderen havde enhver større købstad sin faste galge, oftest på et højtliggende punkt, galgebakken lige uden for byen. Nogle var imponerende, murede konstruktioner; Ribe galge fra 1584 var trefløjet, for at kongelig dømte, byens egne tyve og udenbys pak kunne hænge sømmelig adskilt. Galgen var omgivet af overtro; urter plukket på galgebakken ved midnatstid havde læge- og trolddomskraft; en finger skåret af et ophængt tyvelig bragte rigdom. Hængningen foregik som regel ved, at den dødsdømte besteg en stige, fik strikken om halsen og væltedes ned; sammensnøring af halspulsåren medførte på få sekunder bevidstløshed, og døden skyldtes oftere blodmangel i hjernen end egentlig kvælning. Var faldet dybt nok og strikken hensigtsmæssigt anbragt, indtraf døden øjeblikkelig ved brud på rygmarven; derfor byggedes i England galger med faldlem. I Danmark afskaffedes galgen officielt 1866; men den var faktisk gået af brug længe før.
Facebook
Print denne opskrift (Ctrl + P)
Kamera Print med billeder
Print uden billeder
Opret din egen Samling
Klik på den smiley du vil give denne side 
Brugernes vurdering 5,0 (3 stemmer)
Siden er blevet set 2.238 gange - Se og skriv kommentarer herunder.

Kommentarer og debat mellem læsere

Din e-mail bliver ikke vist på sitet.

Afstemning
Når du skal lave mad, hvad bruger du så?
Effektiv reklame - klik her