Romansk krucifiks af bronze, ca. 1200, Limoges. Der er rester af forgyldning. Lændeklædet er med blå og grøn grubeemädle
Bygger på romerske forbilleder. Det er først og fremmest en religiøs, kirkelig stilart, og omkring 1150 viger den i Frankrig for gotikken, medens den i Norden holder sig til omkring 1250. På Island længere. Inden for arkitekturen gør rundbuen sig stærkt gældende, hvilket har givet stilen dens andet navn, rundbuestilen.
Inden for kunsten ses ofte menneskefigurer, det drejer sig praktisk taget udelukkende om hellige personer, og de er altid stiliserede, ofte noget fortegnede f.eks. med et meget stort ansigt og store hænder.
Der er kun bevaret ganske få romanske møbler. Kister og skabe er falsede sammen, og konstruktionen er befæstet med pløkke (dyvler) samt undertiden med jern bånd. Skabene har ofte sadeltag ligesom husene, hvorimod kisterne, der også kunne gøre tjeneste som siddemøbler, oftest har fladt låg. Møblerne er gerne opbygget arkitektonisk og har en arkitekturlignende udsmykning, f.eks. en udskåret arkade. Siderne er tilhuggede og bærer for det meste synlige spor efter øksen. Forsiden er dog undertiden skrabet og poleret glat. Stolene er kasse- eller stolpestole, og ryg og sæde er af planker. Undertiden er de med skåret udsmykning.
Benskærerkunsten stod højt i romansk tid. Bl.a. er der bevaret nogle fornemme krucifIkser. Der kendes tillige en del emaillearbejder fra r. tid, f.eks. relikvieskrin, og man har arbejder i såvel cloisonné- som i champlevé-teknik. Endelig er der bevaret en række kander, lysestager af messing og bronze samt akvamaniler.
Blomstrede i Europa fra ca. 1000 til 1250, i Danmark fra o. 1050 til 1250. Rundbuen var overtaget fra antikkens Rom. Stilen har noget tungt og massivt over sig. Mange af vore landsbykirker stammer fra perioden.