Logo

Spinderok

Print denne opskrift (Ctrl + P)
Kamera Print med billeder
Print uden billeder

Spinderok

Dansk empire spinderok af mahogni med indlægninger af mørkere og lysere træsorter. Hjul af messing. Skruer med perlemorsknapper. Flakon og skål af krystal og garnvinde med sider af skildpadde

 

Den mest primitive rok-type er skotrokken. Den kom oprindelig fra østen, og i Europa træffer vi den først i Tyskland i 1200-tallet.
På skotrokken ligger tenen i et leje, hvori den drejes rundt ved hjælp - af en trisse der med en snor eller rem er forbundet med det store rokkehjul. Dette drives med håndkraft. Tenen til skotrokken er helt glat, den har hverken en nokke i spidsen (se håndten) eller et par vinger som på vingerokken. Garnet spoles op på et lille stykke tagrør eller papir, som sættes fast inderst på tenen. Ulden føres ind fra siden.
Vingerokken dukker op i anden halvdel af 1400-tallet, og undertiden nævnes Leonardo da Vinci som dens opfinder. På denne model, som udmærket kan være hånddrevet, er tenen udstyret med vinger, som trækkes rundt af tråden. Vingerne har en række nokker (kroge) eller huller, hvori efter behov kan stikkes en tjørnetorn eller et fiskeben. Det fungerer da som nokke og leder tråden ind på spolen. Denne er ved hjælp af en trisse og en snor eller rem forbundet med rokkehjulet, som driver den rundt. Tenen er hul for enden, og garnet trækkes ind gennem hullet samtidig med, at det spindes.
Først omkring 1530 kommer træderokken frem. Her forbindes hjulet ved hjælp af en skagle med et trædelad - en pedal. Stort set den rokketype, vi kender i dag. På rokken kan være anbragt et såkaldt tottræ. Man har foruden enkeltrokkene kendt tvillingrokke med to tene, men de opnåede ikke synderlig stor udbredelse. Man skelner ellers mellem s. med skrå brystplade, skamlerok, hvor rokkekonstruktionen er opbygget på en skammellignende underdel og opstanderrokken, hvor hjul etc. hviler i og på en eIler flere lodrette standere.
Ofte er s. særdeles smukt udført med drejede egre i hjulet, smukt drejede trisser og profildrejede steldele. Ved særlig fornemme eksemplarer kan der være tale om en konstruktion af ædeltræ og måske med intarsia af andre træsorter, ben og perlemor. Metaldelene kan være af forgyldt bronze, og en lille skål til trådvædning af slebet krystal. Undertiden har s. fra forrige århundrede metalhjul.

Facebook
Print denne opskrift (Ctrl + P)
Kamera Print med billeder
Print uden billeder
Opret din egen Samling
Klik på den smiley du vil give denne side 
Brugernes vurdering 5,0 (3 stemmer)
Siden er blevet set 1.589 gange - Se og skriv kommentarer herunder.

Kommentarer og debat mellem læsere

Din e-mail bliver ikke vist på sitet.

Afstemning
Når du spiser take-away, hvad er det så?






Effektiv reklame - klik her