Logo

Toby jug

Print denne opskrift (Ctrl + P)
Kamera Print med billeder
Print uden billeder

Toby jug

Toby jug, Staffordshire, slutningen af 1700-tallet (Curt Berndorff)

 

(krus), engelsk specialitet fra den berømte pottemagerfamilie Wood i Burslem, Staffordshire. Det blev fremstillet første gang ca. 1770, og forestiller en lille tyk mand, siddende på en lav stol. På hovedet sidder en trekantet hat og i den ene hånd holder han et ølkrus, i den anden en pibe. Hatten er som oftest aftagelig og tjener som låg på kruset. Sandsynligvis er såvel navnet som formen taget fra et kobberstik af en berømt engelsk øldrikker, Toby Philpot, hvis populære skikkelse i 1761 blev hyldet i en sang, ?The Brown jug?. Andre mener at kruset har fået sit navn efter helten i Laurence Sternes roman ?Tristram Shandy?. Hvad der nu end er rigtigt, blev kruset en meget yndet og karakteristisk Staffordshire-vare, der er blevet kopieret i utallige udgaver. Bl.a. har mange berømtheder senere været model til disse krus, i vor tid kan f.eks. nævnes Churchill og Montgomery. Der forekom også kvinder som model, såkaldte gin-women.
Engelsk ølkrus hvis stamfar bl.a. er de ejendommelige ansigtskander, som kendes tilbage til oldtiden. Selve t.j. blev til omkring 1750, hvor den skabtes af en Staffordshire pottemager, og det påstås, at den skulle være en slags monument over to tørstige sjæle, Harry Elwes og Paul Parnelle, som hver for sig i deres livstid havde drukket ustyrlige mængder øl.
T.j. er udformet som en lille grim mand, som iført trekantet hat, skødesfrakke, vest og knæbukser sidder på en stol med et krus i den ene hånd og evt. en kridtpibe i den anden, Hattepulden kan løftes, og der er hank. Den egentlige t. er ikke den eneste, der optræder som t.j., man har også kvindelige eksemplarer, de kaldes gin woman. I senere tid er flere kendte personer blevet hædrede ved at foreviges som t.j., blandt dem sir Winston Churchill. T.j. i den klassiske facon fremstilles iøvrigt den dag i dag, og materialet er gerne glaseret lertøj.

Facebook
Print denne opskrift (Ctrl + P)
Kamera Print med billeder
Print uden billeder
Opret din egen Samling
Klik på den smiley du vil give denne side 
Brugernes vurdering 5,0 (2 stemmer)
Siden er blevet set 1.235 gange - Se og skriv kommentarer herunder.

Kommentarer og debat mellem læsere

Din e-mail bliver ikke vist på sitet.

Afstemning
Når du skal lave mad, hvad bruger du så?
Effektiv reklame - klik her