Logo

Døre - reparation af døre

Print denne opskrift (Ctrl + P)
Kamera Print med billeder
Print uden billeder
De fleste reparationer af døre er nemme at udføre og kræver kun få redskaber. Hvis en dør skal virke rigtigt, kan der være behov for at foretage reparationer af dørindfatningen.
Hvis der er for megen maling på de kanter, hvor døren lukkes, kan den komme til at sidde fast. Fjern den gamle maling og påfør et tyndere lag. En dør kan ændre størrelse i takt med, at dens fugtindhold ændres; den kan binde i fugtigt vejr og opføre sig normalt, når den tørrer ud. Det kan være nødvendigt at tilpasse den ved hjælp af høvl eller sandpapir. Hvis det er muligt, bør man vente, indtil vejret er tørt, og døren indeholder så lidt fugt som muligt, inden man maler dens kanter, så der ikke kan trænge mere fugt ind.
Hvis døren binder ved underkanten, kan det skyldes, at døren har udvidet sig, at hængslerne sidder løst, eller at limen i de tap forbundne samlinger (der holder rammestykkerne sammen) er tørret ud, og samlingerne er blevet løse. Det vil være nødvendigt at tage døren ud for at forstærke samlingerne med trædyvler.
Hvis man har glattet et betongulv eller ændret en gulvbelægning, kan man komme ud for, at døre, der åbner indad i rummet, binder i bunden og/eller skraber mod gulvet, når de åbnes. Man kan tage døren ned og høvle en smule af bunden af døren; høvlen føres da i retning fra dørens kanter og ind imod midten for at forhindre træet i at flække, eller man kan leje en dørsav. Som alternativ kan man udskifte de bestående hængsler med løftehængsler, der løfter døren opad, når den åbnes.
Når en dør skal tages ned, begynder man med at understøtte døren i åben tilstand (se nedenfor). Skruerne, der gør hængslerne fast til dørindfatningen, løsnes (se side 68-69), alle skruer undtagen en fjernes fra det øverste hængsel, hvorefter alle skruerne fjernes fra det nederste hængsel (og et eventuelt midterhængsel). Haven hjælper parat til at støtte døren, tag den tilbageværende skrue ud af det øverste hængsel, og tag døren ned. Det kan være nødvendigt at lirke kraftigt bemalede døre ud af deres fordybninger.
Installer et vindskævt trækstykke i bunden af yderdøre, således at træet har mulighed for at udvide sig og trække sig summen i tukt med ændringerne i dets fugtindhold.

Hvordan man understøtter en dør
Når man skal fjerne, ophænge eller reparere en dør, skal den holdes godt på plads ved hjælp af en kile. Luk døren op, så den står i en ret vinkel mod dørindfatningen. Anbring en kile på siden eller for enden af døren, og slå hårdt og hurtigt ind på kilen, indtil den sidder fast.

Hvordan man anvender en dørsav
Ved anvendelse af en dørsav skal døren understøttes med en kile i hver side. Tag støvmaske, beskyttelsesbriller og høreværn på. Begynd med at skære døren til fra yderkanten, idet saven holdes godt ind imod døren. Flyt kilerne, efterhånden som saven skærer sig hen langs døren.

Installering af løftehængsler
1. Sørg for at købe den rigtige type hængsler: De fås til henholdsvis højre- og venstrehængte døre. Døren sikres i en stilling med hængslerne opad, hvorefter bøsningerne anbringes på døren, og borehullerne markeres. Efter at hullerne er boret for, skrues hængslerne på plads.

2. Inden døren hænges på plads, affases (skråhøvles) dens overkant ved hjælp af en lille høvl, således at den fortsat kan lukkes tæt til dørkarmen. lav skråfasen nær ved den hængslede side af døren, og lad den gå skråt op imod den side af døren, der vender ind imod rummet.

Tilskæring af døre, der binder
1. Hvis en dør binder på grund af for meget maling, eller på grund af for højt et fugtindhold, tages den af sine hængsler og anbringes sikkert med fællen opad. Fjern fællen og anvend en stor høvl til at trimme kanten. (Fællens fordybning gøres større, så den kan sættes på plads igen).

Reparation af løse samlinger
Anbring en skruetvinge på den løse samling og stram den til. Bor to huller med samme diameter som en dyvel ind i samlingen. Kom lim på dyvlerne og anbring dem i hullerne ved at slå dem i med en træhammer. lad limen tørre inden skruetvingen fjernes. Trim dyvlerne til ved hjælp af et stemmejern.

Reparation af beskadiget træværk
1. Anbring døren fladt på et arbejdsbord, og anvend et stemmejern og en træhammer til at markere et rektangulært omrids omkring det beskadigede område. Fortsæt med at skære det beskadigede område ud med stemmejernet og hammeren, idet der nås ned til omkring halvdelen af dørens dybde.

2. Skær et stykke træ til, så det passer, og giv den nederste halvdel på hver side et skråsnit. Påfør lim, og anbring træstykket i hullet. lad limen tørre og puds det reparerede område helt plant med døren. Fyld eventuelle mellemrum ud med træcement, lad det tørre, puds efter og mal.
Facebook
Print denne opskrift (Ctrl + P)
Kamera Print med billeder
Print uden billeder
Opret din egen Samling
Klik på den smiley du vil give denne side 
Brugernes vurdering 4,7 (7 stemmer)
Siden er blevet set 5.142 gange - Se og skriv kommentarer herunder.

Kommentarer og debat mellem læsere

Din e-mail bliver ikke vist på sitet.
379220-08-2015 15:35:49 Lars H
Jeg har nogle flotte gamle fyldningsdøre / fløjdøre hvor den ene er komplet vindskæv og gaber 4 cm i bunden af låsesiden. Hvordan retter jeg den selv op? Er der noget der har gode links til anvisninger på nettet?

Afstemning
Nu når nytårsaften er overstået, hvad synes du så om fyrværkeriet?


Effektiv reklame - klik her