Borge - at bygge en borg

De første borge var bygget af jord og træ. Hvis det var muligt, brugte man træ fra lokale skove. Det var både det letteste og det billigste. Der gik enorme mængder træ til opførelsen af en borg. Arkæologer mener, at der måtte fældes mere end 8.000 egetræer for at bygge vikingetidens vældige ringvoldsborg, Trelleborg, i det sydvestlige Sjælland.
I 1100-tallet blev de fleste nye borge bygget af sten. Det gjorde dem bedre egnede til at modstå angreb. Stenborgen kunne ikke så let sættes i brand. Og i modsætning til de første trætårne og palisader kunne stenmurene bygges flere meter tykke. Det var næsten umuligt for fjendtlige styrker at skyde hul i murene. Det kunne først lade sig gøre efter, at krudtet blev kendt i Europa i 1300-tallet. De nye borge rummede mere plads til borgherren og hans familie, og der var bedre kvarterer for tjenestefolk og soldater.
En belejret borg måtte være i stand til at rumme forsyninger til alle sine beboere i mange måneder. Derfor var det nødvendigt at have store opbevaringsrum til mad, brænde og våben. Hele den underste etage i borgen var opfyldt af forrådsrum. Etagerne højere oppe, hvor folk boede og arbejdede, stod normalt ikke i direkte forbindelse med borggården. For at komme herop måtte folk bruge stiger, som kunne trækkes ind i borgen, hvis den blev angrebet. I nogle borge var der særlige trappe tårne, der var forbundet med det centrale borgtårn ved hjælp af små vindebroer.

Om vinteren boede håndværkerne i træhytter, som blev kaldt håndværkerkvarteret. Når det var for regnfuldt eller koldt udenfor, arbejdede håndværkerne i deres hytter med at fremstille dørpartier, vinduer eller udsmykninger.

Borgmuren bestod normalt af tre lag. Inderst, råt tilhuggede kampesten. I midten, en solid og tyk fyldning med flint og sten. Og yderst, en stærk beklædning af tilhuggede sten, der kaldes kvader. I den store sal var der ofte udmykkede søjler.

Stenmændene / murerne
Borgens stenlæggere var under ledelse af stenmesteren og hans medhjælpere. Det krævede mange års uddannelse og øvelse at blive stenmester. En dreng begyndte som lærling. Når han var udlært, arbejdede han på dagløn som svend. For at blive svend skulle der aflægges en særlig svendeprøve, som blev bedømt af stenmestrenes lav. Mesterlavet opstillede bl.a. regler for arbejdets kvalitet. Hvis svendeprøven blev godkendt, kunne stenlæggeren optages som medlem af svendelavet. Svendene havde deres eget lavshus, hvor de mødtes. Udvalgte stenmestre, stenlæggere og stenhuggere stod for opførelsen af kirker, katedraler og borge. De rejste rundt i Europa og var ofte hjemmefra i mange måneder. Der var et stærkt internationalt sammenhold mellem håndværkere fra det samme lav. Kom en stenlægger i nød i et fremmed land, blev han hjulpet af stedets lavsbrødre. Fra omkring år 1100 blev stenlæggere kaldt murere. Ordet er lånt fra det latinske "murus", som betyder bymur.

Håndværkere og arbejdere
Træ blev ofte hærdet ved opbevaring under vand, Det gjorde det vanskeligt at save i det.
De mænd, der byggede middelalderborgene, måtte arbejde utrolig hårdt. De havde kun få tekniske hjælpemidler: trisser, spil og hejseværk. Alt det besværlige byggearbejde blev udført med håndkraft. Sten blev tilhugget i den rigtige størrelse og lagt på plads med håndværktøj. Stilladserne og de store gulv- og loftsbjælker og alle planker blev tilhugget og savet ud i hånden. Det var ikke ualmindeligt, at en borgs beboere levede hele deres liv omgivet af håndværkere. Bygningen af en borg var normalt et livslangt arbejde.
I særlige situationer kunne en borg dog opføres på rekordtid. Da den engelske konge, Edward I, forsøgte at erobre Wales, lod han bygge otte nye fæstninger, der alle stod færdige på under ti år. I 1296 beskæftigede kongen 2.630 bygningshåndværkere og arbejdere i et desperat forsøg på at færdiggøre borgen i Conwy. Det kostede ham 250 pund sterling (f) om ugen. (Til sammenligning tjente en ridder 1-2 f om ugen).
Uddannede håndværkere arbejdede i sjak under ledelse af en håndværksmester. Træmændene (snedkere og tømrere) havde deres egne mestre. Det samme havde metalmændene (smede og blikkenslagere). Hvert sjak fik hjælp af lærlinge og ufaglærte arbejdere. Arbejderne var ofte rå og barske mænd, der ikke frivilligt havde søgt arbejdet. De kunne være udkommanderede soldater, "ledige" landarbejdere eller straffefanger på tvangsarbejde.
En arbejdsdag for en håndværker
5.30 Solopgang. Morgenmad (brød, ost, øl). Forlader sit hus og går på arbejde.
7.00 Mødes med andre håndværkere og med arbejdere og arbejdet starter.
10.00 Dagens hovedmåltid, som består af brød, flæsk og linser samt øl eller cider.
16.00 Dagens arbejde er ved at være slut. Mesteren godkender svendens arbejde.
18.00 Hjemme igen. Aftensmad bestående af suppe og ost. Tid til at slappe af. I seng kl. 22.