Illustration: 1. terningfont, 2. tromlefont, 3. arkadefont, 4. halvkugleformet font, 5. snit af fontefod med indvendigt afløb, 6. bægerbladsfont med frontehætte, 7. løvefont, 8. arkadefont med relieffer, 9. firpasfont, 10. barokfont.
(af latin fons,
kilde) af granit, sandsten eller malm, ofte fra 11-1200-tallet; oprindelig
kvadratisk eller cylindrisk, derefter bægerformet; fra 16-1700-tallet, træstel
til dåbsfad.
Liturgisk kar beregnet til at indeholde det vand, der er nødvendigt for at gennemføre dåbens ritual. Indtil omkring det XI. årh. var D. en udhuling i gulvet, og konfirmanderne neddyppedes heri. D. kunne være rund (Nocera Superiore, nær Capua, VI. årh.), have form som et kors (Palæstina, III. årh.) eller være kvadratisk (Dura-Europos, 232-236). De ældste kendte døbefonte er 8-kantede. I den romanske periode fik de form af en kumme i sten eller metal, ofte dekoreret med scener fra Kristi dåb.