Logo

Døre - få dem til at passe

Print denne opskrift (Ctrl + P)
Kamera Print med billeder
Print uden billeder
Hvad gør man ved et hul i en murvæg, der er for stort i forhold til en ønsket dørbredde?
Du har nemlig været så heldig at finde en "håndfuld« gode indvendige døre. Der er bare den hage ved dem, at de alle sammen er mellem 10 og 15 centimeter smallere end dørhullet.
I højden passer dørene godt nok.

Du kan sagtens tilpasse murhullerne, så de kommer til at passe til dørene, så længe det er murhullerne, der er for store. Det er straks mere besværligt, hvis det er omvendt.
Vi har fundet et eksempel, hvor murhullet er godt og vel 10 cm for bredt og - for at gøre det ekstra besværligt - 1 cm for lavt. Så passer det måske godt med dine forhold.
Den ene cm klares nemmest ved at høvle eller save af døren og karmen, hvis en sådan følger med. Husk at save samme sted i dør og karm. Hvis du saver af døren i bunden og karmen i toppen, passer hængslerne nemlig ikke!

Murhullet gøres derimod smallere ved at "fore på«, som det hedder i fagsproget. Det vil sige, at man anbringer en helt lige lægte eller planke lodret i hver side afmurhullet, og det er så her, døren senere gøres fast. Husk, at det er vigtigt på forhånd at måle omhyggeligt op, så du får en trædimension, der passer som foring. Du skal regne med murhullets bredde minus 2 cm minus dørens karmbredde.
Et eksempel: Murhulet er 96 cm bredt, og døren måler inkl. karm 83 cm.
Regnestykket ser derfor således ud:
96 minus 2 minus 83 = 11 cm, der fordeles på begge sider af murhullet. Du skal derfor finde en lægte eller planke, der måler så tæt på 5,5 cm som muligt.

Altså:
1. Find en trædimension, der kommer så tæt på det ideelle mål som muligt, når du »forer på«. Sav lægten til i længden, så den spænder, når du presser den på plads.

2. Når begge »stolper« er presset på plads, skal de rettes ind, så de er i lod, og så afstanden mellem dem svarer til dørens karmbredde. Brug gerne et meget langt vaterpas.

3. Anbring kiler mellem væg og stolpe, så afstanden forbliver den samme. Gør lægterne fast
med lange karmskruer - mindst to i hver side - i hele mursten. I en trævæg bruges franske træskruer.

4. Den nye dør monteres på sædvanlig vis med skruer i begge sider, klodset op på en strimmel asfaltpap i bunden, hvis den står på et betongulv. Brug vaterpasset flittigt.
Facebook
Print denne opskrift (Ctrl + P)
Kamera Print med billeder
Print uden billeder
Opret din egen Samling
Klik på den smiley du vil give denne side 
Brugernes vurdering 5,0 (3 stemmer)
Siden er blevet set 2.994 gange - Se og skriv kommentarer herunder.

Kommentarer og debat mellem læsere

Din e-mail bliver ikke vist på sitet.
1331428-01-2022 20:46:26 Jakob Mahler
Hej, Jeg ved ikke hvem der kommer med disse råd, men de er af HØJ kvalitet og yderst brugbare. 1000 tak!

Afstemning
Når du spiser take-away, hvad er det så?
Effektiv reklame - klik her