Logo

Døre - Maling af døre

Print denne opskrift (Ctrl + P)
Kamera Print med billeder
Print uden billeder
Malerarbejde udføres som "Maling og lakering af tidligere behandlede overflader" og "Maling af jern". For yderdøre gælder samme regler som for maling af vinduer, nemlig at den indvendige malerbehandling skal være tættere end den udvendige, så eventuel fugt i træet kan fordampe. (Se "Maling som dampspærre").
Som al maling af træværk, bør dørene males med halyblank eller blank maling, der fremhæver træets karakter og snedkerdetaljerne. Dette er specielt vigtigt ved fyldingsdøre, hvor mat maling vil sløre profileringer og fine spejlløsninger i fyldingerne.
Dørplade, dørkarm og indfatninger bør males i samme farve. Såvel konstruktivt som visuelt udgør disse dørpartiet, der opfattes som en helhed. Afsyrede fyldingsdørplader i malede karme virker som to af hinanden uafhængige bygningsdele, helheden sløres og døren virker ufærdig. Benyttelse af flere farver er ikke udelukket, blot skal en af farverne være den gennemgående hovedfarve.
Maling af fyldingsdøre er erfaringsvis lettest ved at male fyldingerne først. Herefter males midtersprosse og vandrette delinger, og til sidst det lodrette rammetræ. Dørpladens kanter skal også males, også oven på døren. Det er lettest at få et godt resultat med langsomt tørrende maling og demontage af rosetter og nøgle skiltet. Undlad at male ind på falle og rigel, idet maling kan forhindre deres bevægelser.
Facebook
Print denne opskrift (Ctrl + P)
Kamera Print med billeder
Print uden billeder
Opret din egen Samling
Klik på den smiley du vil give denne side 
Brugernes vurdering 5,0 (3 stemmer)
Siden er blevet set 1.685 gange - Se og skriv kommentarer herunder.

Kommentarer og debat mellem læsere

Din e-mail bliver ikke vist på sitet.

Afstemning
Når du spiser take-away, hvad er det så?
Effektiv reklame - klik her