Logo

Døre - Udskiftning af hængsler

Print denne opskrift (Ctrl + P)
Kamera Print med billeder
Print uden billeder
Hængsler slides ved brugen. Tappen bliver mindre og der opstår slør. Kan tappen ikke tages ud må hængslet udskiftes. Tag døren af, nemmest ved et par dage før at smøre hængslet gennem det lille hul i den øverste del af hængslet. Hullet er ofte fuld af maling, der må skrabes ud. Er hængslerne skæve, er det ikke nemt at trække døren opad, benyt en løftestang under døren, f.eks. en spade. Slå aldrig på monterede hængsler, de kan kun rettes med en rørtang eller en hængselretter.

Hængsler mage til de forrige
Skru hængslerne af ved først at skrue samtlige skruer ud inden de brækkes løs. (Se "Fastsiddende skruer"). Er malingslaget tykt, skæres i kanten med en kniv, så malingen omkring hængslet ikke trækkes af i store flager. Tag hængslet med til isenkræmmeren og køb et sæt nøjagtig magen til. Skruehullerne bores op med et 8 mm bor og der bankes en trædyvel af samme dimension dyppet i lim ind i hullet. Ender hugges af med et stemmejern. (Se "Propning af træ"). De nye hængsler skrues fast og døren monteres. Er dørpladen hul, og er der ikke mulighed for at udproppe skruehullerne, bores der i stedet for huller vinkelret på dørpladen ud for hver skrue. Hullerne placeres 15-25 mm fra kanten og diameteren kan være 10-15 mm. Heri bankes trædyveler, indsmurt i lim, som skruerne kan sidde fast i.
Der kan også fås specielle beslag hvor dyvelen, som er af jern, er forsynet med gevind for en maskinskrue. Hullerne afproppes efter montagen.

Hængsler der ikke passer
Kan det ikke lade sig gøre at skaffe hængsler magen til de demonterede, vælges nogle der er lidt større. Hvis de gamle hængsler passer præcis i udstemningerne, og døren i øvrigt gik perfekt, skal de nye hængsler placeres så dørpladen ikke flyttes.
Stil døren på låsekanten og læg det nye hængsel med over- og yderkant i den gamle udstemning, eller mod overkant og midt over døren i dens bredde. Det vigtigste er at der mærkes på samme måde for begge hængselsdele og hængsler. Afmærk hængselsbladets form og placering med en blyant eller en tynd nål. Udstem først lodret på tværs af årerne, herefter lodret på langs. Stem ikke dybere end hængselsbladets godstykkelse. Benyt et så bredt stemmejern som muligt, og hold den affasede side ind mod det, der skal stemmes væk. Ender hængselsbladet i en halvcirkel, er det nødvendigt at have et krumt stemmejern med indvendig fals i samme diameter som hængslets afslutning. Efter den lodrette udstemning skrabes overflødigt træ ud til en pæn, glat bund, forsænket netop i hængselsbladets godstykkelse. Det er væsentligt for styrken at bunden er plan og at hængslet ikke er placeret alt for yderligt. De nye hængsler skrues fast, eventuelt efter at gamle skruehuller er udproppet og døren sættes igen på plads.
Facebook
Print denne opskrift (Ctrl + P)
Kamera Print med billeder
Print uden billeder
Opret din egen Samling
Klik på den smiley du vil give denne side 
Brugernes vurdering 5,0 (4 stemmer)
Siden er blevet set 3.394 gange - Se og skriv kommentarer herunder.

Kommentarer og debat mellem læsere

Din e-mail bliver ikke vist på sitet.

Afstemning
Når du skal lave mad, hvad bruger du så?
Effektiv reklame - klik her