Logo

Efterisolering - Isoleringsfejl

Print denne opskrift (Ctrl + P)
Kamera Print med billeder
Print uden billeder
For at få maksimalt udbytte af isolering må fejl undgås. Det væsentligste ved et isoleringsarbejde er omhu - og mere omhu! Sørg for at materialer alle steder er skåret så det passer til den aktuelle placering. Samt at de benyttede materialer er egnede og at den damptætte spærre er rigtig placeret. De mest almindeligt forekommende isoleringsfejl er:
Isoleringen er ikke stødt tæt sammen. Isoleringsmaterialet skal udskæres i en overstørrelse på 1-2 pct., så det netop spænder uden at deformeres. Fejlen kan på lofter ses som sorte striber der følger kuldebroerne.
Isoleringen er stødt så hårdt sammen, at den deformeres. Isoleringsmaterialet isolerer ikke bedre end tykkelsen, så ved deformering nedsættes isoleringsevnen proportionalt med sammentrykningen.
Isoleringen er ikke tilpasset spærafstanden. Den kan variere med mange centimeter, såvel inden for det enkelte spærfag som spærfagene imellem. Der må opmåles og tilpasses isoleringsmateriale til den aktuelle placering og ikke kun i gennemsnitsmål.
Isoleringen er ikke tilpasset forhindringer. Isoleringen må tilskæres omkring spærfødder, ledninger og gitterspærenes knudepunkter, så den ligger helt glat og uden luftlommer. Ofte er det nødvendigt at udføre mange formstykker, for at opnå tilfredsstillende resultat; men også løsninger, hvor der benyttes granuleret materiale kan være nødvendige.
Isoleringen er udlagt med luftlommer. Isoleringen skal udlægges så der ikke er hulrum, heller ikke hvor den dækker el- eller vandrør. Her udlægge s normalt først granuleret materiale til overkanten af rørene, herpå lægges den normale isoleringstykkelse.
Isoleringen er udlagt så tagrummets ventilation spærres. Ventilationen langs tagundersiden må under ingen omstændigheder spærres, der må holdes en afstand til
spærene på 3-5 cm langs tagfoden.
Isoleringen ødelægges ved mekanisk overlast. Skal loftrummet benyttes som lagerrum, må der udlægges beskyttende gangbroer eller der må benyttes trykfast isoleringsmateriale. Ved udlægningen må det undgås at der trædes på isoleringsmaterialet.
Isoleringen er ødelagt under arbejdet. Efter arbejdet må isoleringen eftergås, specielt kan ødelæggelser af den damptætte membran medføre alvorlige skader.
Isoleringen har ikke omfattet vandrørene. Ved isoleringen nedsættes temperaturen i loftrummet, hvorved vandrørene frostsprænges. Ved efterisolering må alle vandrør isoleres kraftigt.
Dampspærren skal være tæt og placeret rigtigt. Den skal altid ligge på den varme side, og må ikke spærre organisk materiale inde, så det ikke kan ånde mindst den ene vej til en overflade eller et ventileret hulrum.
Facebook
Print denne opskrift (Ctrl + P)
Kamera Print med billeder
Print uden billeder
Opret din egen Samling
Klik på den smiley du vil give denne side 
Brugernes vurdering 5,0 (3 stemmer)
Siden er blevet set 4.025 gange - Se og skriv kommentarer herunder.

Kommentarer og debat mellem læsere

Din e-mail bliver ikke vist på sitet.

Afstemning
Hvilken stærk øl smager bedst?
Foreslå nyt svar
Effektiv reklame - klik her