Logo

Hauberg, Peter Chr.

Print denne opskrift (Ctrl + P)
Kamera Print med billeder
Print uden billeder

 

(1844-1928). Dansk numismatiker og museumsinspektør. Efter først at have prøvet kræfter på andre felter som Polyteknisk Læreanstalt og Kunstakademiet blev han 1877 medejer af en bog- og kunsthandel. Her fik han øget interesse for gamle mønter, og i løbet af en kort årrække skabte han en stor møntsamling.


1885 forlod han boghandelen og blev assistent ved Den kgl. Mønt- og Medaillesamling. Det var det år, Hauberg var med til at stifte Møntsamlerforeningen i Kjøbenhavn (den senere Numismatisk Forening, der i dag hedder Dansk Numismatisk Forening). 1884 udkom hans bog om de danske mønter 1241-1377, og i 1886 behandledes tidsperioden 1377-1481. 1887 blev han inspektør, og i 1891 udkom hans bog om Gotlands møntvæsen.

 

Hans mest skelsættende arbejde var »Myntforhold og udmyntninger i Danmark indtil 1146« fra 1900 og »Danmarks Myntvæsen i tidsrummet 1146-1241« fra 1906. Hauberg har engang til G. Galster sagt, at udarbejdelsen af afhandlinger ikke måtte foretages i kontortiden, idet denne skulle vies til egentlig museumsarbejde; og selv havde han skrevet sine mønthistoriske bøger hjemme. 1898 blev Hauberg administrerende inspektør for Møntsamlingen efter at Herbst gik af.

 

Efter at han 1885 kom til Møntsamlingen, holdt han op med at samle privat, men han beholdt hovedparten af sin samling og solgte sine dubletter i 1880'erne. Hauberg forfattede også kataloget over Alfred Benzons og C.F. Bech's samlinger. Hauberg gik af 1920, blev æresmedlem i Numismatisk Forening i København 1924 og døde 1928. Hans efterladte samling af hovedsagelig danske middelaldermønter bortauktioneredes 1929.

 

Lit: NFM bind VII s.159-164 (Biografi); NFM XI s.145-147 [nekrolog); NM XXVI (nekrolog); nr 1979 nr. 2 s.15-16: MN 1981 s.10-11; Den kongelige Mønt-og Medaillesamling 1781-1981, Kbh. 1981 passim.

 


..

 

 

Facebook
Print denne opskrift (Ctrl + P)
Kamera Print med billeder
Print uden billeder
Opret din egen Samling
Klik på den smiley du vil give denne side 
Brugernes vurdering 5,0 (2 stemmer)
Siden er blevet set 1.305 gange - Se og skriv kommentarer herunder.

Kommentarer og debat mellem læsere

Din e-mail bliver ikke vist på sitet.

Afstemning
Hvilken stærk øl smager bedst?
Foreslå nyt svar
Effektiv reklame - klik her