Logo

Jugendstil

Print denne opskrift (Ctrl + P)
Kamera Print med billeder
Print uden billeder

jugendstil (tysk ungdomsstil efter tysk tidsskrift: Jugend grundlagt 1896) bevidst forsøg på selvstændig stildannelse

 

jugendstil (tysk ungdomsstil efter tysk tidsskrift: Jugend grundlagt 1896) bevidst forsøg på selvstændig stildannelse i reaktion mod de historiske stilarter; dekoration med stiliserede plantemotiver valmuer, kastanjer i svulmende bølgelinjer. Henry van de Velde, Thorvald Bindesbøll.

 

jugendstil betegnelsen stammer fra navnet på et Münchener kunsttidsskrift "Die Jugend", der, blev grundlagt i jan. 1896. Jugendstil betegner i Tyskland omtr. det samme som "Modem style" i England og "Art nouveau" i Frankrig.


Den tyske parallel til den franske L'art nouveau, den er meget påvirket af den belgiske arkitekt og designer Henry van de Velde (1863-1957) og af engelske retninger. Navnet stammer fra tidsskriftet »Jugend«. Man arbejdede med en sammensætning af romansk stil, gotik, renæssance, japansk kunst og tysk folkekunst. På sin vis minder jugendstil meget om L'art nouveau, men man var mere tilbageholdende over for anvendelse af buede og stærkt svungne linjer ligesom man arbejdede knap så meget med blomster- og bladformer som franskmændene.


Jugendstil kom til udtryk inden for mangfoldige områder - tekstiler, vægtæpper, møbler, glasmaleri, bestik, bogbind, grafisk kunst og keramik ganske som den kom til at præge en del af den tyske arkitektur.


Jugendstil opstod i slutningen af forrige århundrede og gennem Wiener Werkstätte og Deutscher Werkbund arrangeredes samarbejde mellem kunstnere, designere og håndværkere, hvilket muliggjorde frembringelser af en høj kvalitet.


Den danske skønvirkestil, der i øvrigt også har navn efter et tidsskrift, var meget påvirket af jugend, men man iblandede en god del af dansk folkekunst og arbejdede en del med mytologiske emner. Plante- og dyremotiver, som meget yndedes, udførtes i let stiliseret udgave. Blandt hovedfortolkerne af skønvirke kan nævnes arkitekten Thorvald Bindesbøll.


Blandt de områder, hvor dansk j. eller skønvirke gjorde sig mest gældende, var porcelænet og andre keramiske produkter, her arbejdede f.eks. Den kongelige Porcelainsfabrik sammen med nogle dygtige kunstnere, og bl.a. det douce underglasur-maleri på vaser, krukker etc., har på smukkeste måde repræenteret dansk kunst og kunsthåndværk.


Omkring første verdenskrig ebbede jugendstil ud, men den fik på ny en opblomstring med 1960'ernes psykedeliske stil, som endnu har stor betydning bl.a. inden for grafik.



 


Facebook
Print denne opskrift (Ctrl + P)
Kamera Print med billeder
Print uden billeder
Opret din egen Samling
Klik på den smiley du vil give denne side 
Brugernes vurdering 5,0 (3 stemmer)
Siden er blevet set 2.102 gange - Se og skriv kommentarer herunder.

Kommentarer og debat mellem læsere

Din e-mail bliver ikke vist på sitet.

Afstemning
Nu når nytårsaften er overstået, hvad synes du så om fyrværkeriet?


Effektiv reklame - klik her