Logo

Kamin

Print denne opskrift (Ctrl + P)
Kamera Print med billeder
Print uden billeder

Kamin

Lille bruskbarok kamin. malet og forgyldt sandsten (Rosenholm).


ka'min (græsk kaminos, ovn) åbent ildsted med røgaftræk. I renæssance og barok reliefprydede marmor- og sandsten.


Kamin er et åbent ildsted med røgaftræk. I renæssancen og barokken var kaminerne reliefprydede og af marmor eller sandsten.


Betegnelsen kommer af det græske kamillos, som betyder ovn. Dog er det ret sikkert, at grækerne ikke kendte til kaminer, de ældste træffer vi på normanniske borge, f.eks. på White Tower i London. De er ganske simple, blot rundbuede åbninger i muren og uden fremspring af nogen art. I gotik og renæssance skyder kaminen imidlertid ud fra væggen, dens røgfang bliver til en kappe, som skråner ud fra væggen og måske bæres af et par konsoller eller af et par søjlekonstruktioner. Tidlige kaminer er uden ret mange dekorationer, dog kommer man snart ind på at hugge profileringer i de sten, som kaminen er bygget af, eller man bruger formsten af tegl til gesimser m.v.


Gotikkens kaminer har ofte gesimser og rammeværk af sandsten, og efterhånden som vi når ned i sengotikken, bliver udsmykningen stadig rigere med udhuggede figurer, adel sv åben etc. Ved siden af disse pragtstykker, som i hvert fald på vore breddegrader har været uendelig sjældne, har man dog også ganske jævne murede kaminer.

 

Kamin

Kamin, marmor, regence, Frankrig (ABR).


Renæssancekaminerne er også fortrinsvis af sandsten - eller murede - selvom idealet var en marmorkamin sammensat af forskelligfarvede marmortyper. Mange k. gik nu kun lidt ind i muren, men rykkede i stedet ud på gulvet. Den bærende konstruktion bliver søjler eller pilastre, rigt udsmykkede hermer eller konsoller, som måske forneden ender i løvehoveder, gesimsen har mange profilled, og hele kaminens overbygning kan undertiden tage tilløb i retning af en græsk tempelgavl. På de bedre stykker er der fornemme billedhuggerarbejder med bibelske eller mytologiske scenerier, adel sv åben etc. og for sandstenskaminernes vedkommende er det ikke usædvanligt at det suppleres med maling eller forgyldning.


For så vidt kaminen er tilstrækkelig stor og dyb, kan der udmærket være en trækonstruktion
omkring den, noget som man bl.a. i England benyttede sig af allerede i gotisk tid, og som i den elizabethanske periode udvikles til noget ganske eminent. Kaminen er da ofte det naturlige centrum for et rums panelering. Morsomt nok udførtes også mange engelske kaminers sandstensrammer nærmest som var de billedskærerarbejder.


Også på kontinentet finder man på at omgive kaminen med træpanel for at skjule skorstenskonstruktion, skrå røghætte etc., og ikke mindst i barokken bliver denne type populær. På Skokloster slot i Upland i Sverige kan man se en hel række af de prægtigste kaminer fra 1670'erne som er helt indbygget i udskårne, malede og forgyldte panelværker.


I renæssancen og bruskbarokken var det hovedsagelig billedhuggeren eller billedskæreren, der gjorde en indsats i forbindelse med kaminen. I den klassiske barok rykker også maleren ind i billedet og gør prægtige billeder - ofte kontrafejer - som indfattes i en ramme midt på kaminen. Stukkatøren bliver ligeledes inddraget og beklæder kaminen med stukkatur i tidens smag. Kaminen viser nu atter tendens til at krybe tilbage i væggen, og den bliver lavere. I rokoko og klassicisme er det ikke helt sjældent, at rammeværket gøres af profilerede marmorstykker, men sandsten er ligeledes i brug. Over kaminen er der måske maleri, måske et stort spejl, og der forekommer ligeledes en del kamin-ombygninger af træ.


Hollænderne gik ofte deres egne veje hvad angik kaminer, omkring dem opsatte de fliser, som også indesluttede røghætten, men der er her tale omfliser, ikke om kakler.


Pejsen er et åbent ildsted (oprindelig norsk betegnelse) som er bygget helt ud fra væggen, den brugtes - og bruges til såvel opvarmning som madlavning, ganske som det har været tilfældet med andre åbne ildsteder, men sjældent med kaminer.


I nogle lande - bl.a. i England, havde man en støbejernsplade siddende som bagklædning i kaminen, den reflekterede varmen ud i rummet, man havde tillige ildbukke eller et gitterværk, som holdt brændende kævler på plads.



Facebook
Print denne opskrift (Ctrl + P)
Kamera Print med billeder
Print uden billeder
Opret din egen Samling
Klik på den smiley du vil give denne side 
Brugernes vurdering 5,0 (5 stemmer)
Siden er blevet set 1.814 gange - Se og skriv kommentarer herunder.

Kommentarer og debat mellem læsere

Din e-mail bliver ikke vist på sitet.

Afstemning
Hvor tit spiser du oksekød til aftensmad?
Effektiv reklame - klik her