Logo

Kontramarkering

Print denne opskrift (Ctrl + P)
Kamera Print med billeder
Print uden billeder

Kontramarkering foretages ved med et lille stempel at indslå et kontramærke på en mønt. Det sker af mange grunde

Dobbeltschilling 1619 fra Braunschweig-Harburg kontramarkeret med Stralsunds mærke (stråler).

 

Kontramarkering foretages ved med et lille stempel at indslå et kontramærke på en mønt. Det sker af mange grunde. En mønt med kontramarkering er næsten altid en erstatningsmønt, ellers ville man have præget en ny mønt. Kontramarkering har været kendt allerede af grækere og romere i antikken, og området, der er meget stort, kan opdeles i to hovedgrupper: Officielle og private kontramarkeringer. Inden for de officielle kontramarkeringer er der en skarp opdeling af, om det er egne eller fremmede mønter, der kontramarkeres. I det følgende skal gives er række eksempler.

 

1. Officielle kontramarkeringer på landets egne mønter.

a: Værdiangivelse f.eks. på juliuslösere, der fik indstemplet et tal for det antal dalere, de var præget som, 2, 3, 4 etc. Denne kontramarkering skete for at spare stempler, idet man kun behøvede eet stempelpar. Blanketterne var vægtmæssigt afpasset som 2, 3 eller 4 dalere.

b: Ændring af pålydende. Dette er bl.a. almindeligt på spanske kobber og billonmønter i første halvdel af 1600-tallet og på brasilianske kobbermønter i 1700 og 1800-tallet.

c: Til bekræftelse af gyldighed over for demonetiserede mønter.

d: Udsendelse af allerede inddragne mønter, men med en ny værdi.

e: Politiske ændringer, som regeringsskifte, revolution etc.

 

1 A: Officiel kontramarkering på fremmede landes mønter

a: Fremmede mønter blev stemplet og undertiden forsynet med ny værdi. I ældre tid, hvor mange forskellige mønttyper cirkulerede, var det undertiden en god ide at kontramarkere de gode, så de kunne skelnes fra de dårlige og underlødige. Hærskarer af kontramarkeringer fandt sted i en mængde tyske byer på bl.a. prager- og meissengroschen i senmiddelalderen (ca. 1350-1500). Også i Kipper- og Wippertiden i 1602'erne var der mange kontramarkeringer. I Rusland forsynede man mange europæiske dalere med et lille kopek stempel og årstallet 1655 (Jefimok), og i England kontramarkerede man under Georg III (1760-1820) spanske 8 realer med et lille portræt af Georg III, hvorved mønten autoriseredes til brug i England. Vestindien er et område med mange kontramarkeringer - ikke blot på hele mønter som f.eks. de amerikanske mønter, der i 1849 blev kontramarkeret med Fr.7.'s kronede monogram og sat i cirkulation på de Dansk Vestindiske Øer, men også udenlandske mønter. De blev klippet i småstykker og forsynet med stedsangivelse og eventuelt værdi til brug som småmønt. Undertiden udlokkede man mønter og brugte både ringen og det mindre udstansede stykke - begge ofte forsynet med værdiangivelse (se Dump og Holey Dollar).

 

2: Private kontramarkeringer.

a: Private prøvemærker fra handlende, vekselerer og banker ses hyppigt på mønter, der traditionelt cirkulerede i Kina før i tiden, hovedsagelig mexicanske 8 realer. (se Chopmark)

b: Kontramarkering foretaget med henblik på at mønterne skulle cirkulere på lukkede eller private områder som Haciendaer, i store handelsvirksomheder, i krigsfangelejre etc.

c: I reklamens tjeneste begyndte man omkring 1880 at indslå forretningsnavn og adresse på mønter, så de kom til at virke som reklame. I Danmark var det forbudt at ødelægge kongens mønt, og derfor brugtes norske og svenske mønter - normalt 5 ører - der som følge af Den Skandinaviske Møntunion, også var gyldige i Danmark. Tilsvarende kontramarkeringer var udbredt i USA og England. Hyppigt forekommende er Pears Soap, som lod fremstille 250.000 franske mønter stemplet med firmanavnet.

d: Som politisk propaganda kendes fra Danmark aluminium 5-øren 1941 med indslået hammer, der sammen med det store C i Chr.10. dannede det kommunistiske symbol: hammer og segl som modspil til den nazistiske besættelsesmagt. Et andet eksempel er franske mønter fra Napoleon III med indstemplet SEDAN. De sigtede til den fransk-tyske krig i 1870, specielt slaget ved Sedan, hvor man mente, at kejseren havde ansvaret for nederlaget. Her var tale om en smædemønt.

e: Små mærker indslået af samlere på deres mønter som en art ejermærke. I Danmark støder man af og til på mønter mærket AD i et lille rektangel. Heldigvis er denne uskik ikke særlig udbredt.

Der findes to forskellige stempeltyper til kontramarkering. Det ene et positivt stempel, der giver et inkust, dvs. negativt eller indtrykket billede. Denne teknik er anvendt ved de dansk-vestindiske kontramarkeringer. Den anden stempeltype er et normalt stempel, som når det slås ind i mønten, efterlader omridset af stemplet (rundt, ovalt, kvadrat) med tekst eller billede positivt.

 

Tre metoder bruges til anbringelse af en kontramarkering.

1: Et gammeldags slagstempel, som med et hammerslag bliver præget ned i mønten.

2: Et tang-stempel, dvs. et stempelpar, der er fikseret over for hinanden, og med hvilket man samtidigt kan præge et kontramærke på begge sider.

3: Et moderne prægestempel i en moderne prægepresse, f.eks. et ½ real stempel fra Guatemala, som blev islået på chilenske pesos og peruvianske sols.

 

Lit: Ehrend & Schreier: Gegenstempel auf Münzen (Speyer 1975); World Countermarks on Medieval and Modem Coins ( 1976); H. Krusy: Gegenstempel auf münzen des spätmittelalters (1974); NNF-Nytt jan.1976 s.7-10.

 


..

 

Facebook
Print denne opskrift (Ctrl + P)
Kamera Print med billeder
Print uden billeder
Opret din egen Samling
Klik på den smiley du vil give denne side 
Brugernes vurdering 5,0 (1 stemmer)
Siden er blevet set 1.246 gange - Se og skriv kommentarer herunder.

Kommentarer og debat mellem læsere

Din e-mail bliver ikke vist på sitet.

Vi benytter cookies til at gøre din oplevelse af sitet så god som mulig. Ved at fortsætte med at bruge sitet accepterer du cookies.