Logo

Malerarbejde - Fejl, årsag og udbedring

Print denne opskrift (Ctrl + P)
Kamera Print med billeder
Print uden billeder

Ru overflade:
Årsag: Den anvendte maling har været for gammel og småpartikler fra indtørret skind er blevet omrørt i dåsen.
Udbedring: Slibes med sandpapir og opmales.

Misfarvning:
Årsag: En underliggende maling eller bejdse er opløst og slår igennem.
Udbedring: Afrensning helt i bund. Forsegling af bunden med specialgrunder. Derefter ny opmaling.

Blæredannelse:
Årsag: Blærer opstår på grund af et damptryk under malingen.
Udbedring: Maling slibes helt i bund. Inden nymaling må man sikre sig, at emnet er helt tørt. Brug en ikke damptæt maling.

Udblomstring:
Årsag: Hvide kalkagtige skjolder kan optræde på emaljelakerede flader udført i fugtig atmosfære.
Udbedring: Skjolderne kan fjernes ved polering med en blanding af linolie og eddikesyre. Hjælper det ikke slibes og lakeres på ny.

Revnedannelse eller små knopper:
Årsag: Forekommer når en lak påføres et underlag af en hårdthærdet maling.
Udbedring: Afvask det nye påførte lak med sprit og lad det tørre. Slib ned med sandpapir. Mal nyt lag.

Krakelering:
Årsag: Krakelering opstår når to hurtigttørrende malingslag påføres for hurtigt efter hinanden.
Udbedring: Slib ned til en glat overflade og påfør de to lag. Sørg for at første lag er helt tørt før andet lag påføres.

Gardiner/løbere:
Årsag: Forekommer oftest i emaljelakker på grund af for tykt lag eller fejlagtig penselføring.
Udbedring: Slib ned og påfør top laget i korrekt tykkelse.

Afskalning:
Årsag: Fugtighed i underlaget eller fugtig atmosfære under påføringen.
Udbedring: Fjern al maling og mal igen efter udtørring af underlaget.

Blakket:
Årsag: Øverste farvelag er for tyndt til at dække underliggende farvelag af en anden tone som skinner igennem.
Udbedring: Påfør yderligere et lag maling, ikke for tyndt.

Langsom optørring:
Årsag: Malingen er muligvis påført i en fugtig atmosfære eller underlaget har ikke været renset af for fedt og olierester.
Udbedring: Skrab malingen helt af og fjern al fedt og olie.

Pletter:
Årsag: Maling har indeholdt urenheder.
Udbedring: Slib ned til underlaget og mal med ny ren maling.

Rynkning:
Årsag: Forekommer med emaljelakker påført i for tykt et lag. Overfladen tørrer men ikke i hele lagets tykkelse.
Udbedring: Skrab laget af og lad bunden tørre. Slib ned og mal i et tyndere lag.
Facebook
Print denne opskrift (Ctrl + P)
Kamera Print med billeder
Print uden billeder
Opret din egen Samling
Klik på den smiley du vil give denne side 
Brugernes vurdering 5,0 (1 stemmer)
Siden er blevet set 2.473 gange - Se og skriv kommentarer herunder.

Kommentarer og debat mellem læsere

Din e-mail bliver ikke vist på sitet.

Afstemning
Når du skal lave mad, hvad bruger du så?
Effektiv reklame - klik her