Logo

Maling - brug af malerpuder

Print denne opskrift (Ctrl + P)
Kamera Print med billeder
Print uden billeder
En utraditionel måde at påføre maling på vægge og lofter er at bruge malerpuder. De består af kortluvet mohairstof sat fast på skumplast og monteret med håndtag af metal eller plastic. De kan fås i en række forskellige størrelser. Den største type bruges til hurtigt at male store overflader, og de mindre til at male skarpe kanter og rundt om forhindringer, såsom kontakter og stikudtag. Visse producenter fremstiller specialdesignede malerpuder, herunder en malerpude til vægge og lofter med indbyggede hjul, der er indrettet til at føre malerpuden præcist langs med hjørnerne ved overgangen mellem væg og loft.
En fordel ved at bruge malerpuder er, at malingens dækkeevne generelt er lidt højere end ved brug af pensler og malerruller. Det skyldes, at der med en malerpude påføres et tyndere lag maling. Ulempen er, at den lim, der holder de forskellige dele sammen, kan opløses efter længere tids brug.
Malerpuden kan fyldes med maling ved ganske enkelt at dyppe den i malingen, men det er nemmere at bruge en særlig bakke med en rulle. Disse bakker er udformet således, at malerpuden fyldes med et jævnt lag maling hver gang.

1. Hvis man bruger en almindelig malerbakke til at fylde maling på sin malerpude, hældes der cirka 12 mm maling i bakken. Derefter dyppes luven i malingen, og overskydende maling fjernes ved at tørre malerpuden af på bakkens riller.

2. Hvis man har en særlig bakke til sin malerpude, følges brugsanvisningen. Malerpuden føres hen over rullen, der overfører maling fra bakken til malerpuden; derefter føres den hen over bakkens bagerste kant med henblik på at skrabe den overskydende maling af.

3. Begynd arbejdet med at male en kant rundt langs væggen ved loftskanten. Brug en malerpude med kanthjul eller sæt korte stykker afdækningstape op langs de tilstødende flader og mal op til tapen. Man kan bruge en lille malerpude til at male rundt om forhindringer.

4. Træk en stor malerpude hen overen flade på 1 kvadratmeter væg eller loft i en række parallelle og let overlappende strøg. Derefter trækkes malerpuden hen over det malede område på tværs af de første strøg. Slut af med lette strøg og gå videre til næste område.
Facebook
Print denne opskrift (Ctrl + P)
Kamera Print med billeder
Print uden billeder
Opret din egen Samling
Klik på den smiley du vil give denne side 
Brugernes vurdering 4,8 (6 stemmer)
Siden er blevet set 4.073 gange - Se og skriv kommentarer herunder.

Kommentarer og debat mellem læsere

Din e-mail bliver ikke vist på sitet.

Afstemning
Når du skal lave mad, hvad bruger du så?
Effektiv reklame - klik her