Logo

Middelalderborgens bønder og landbrug

Print denne opskrift (Ctrl + P)
Kamera Print med billeder
Print uden billeder
De konger og adelsmænd, der byggede middelalderens borge, var den tids rigeste mennesker. Deres rigdomme kom fra jorden. En del stammede fra de afgrøder, de dyrkede på deres egne marker. Resten kom fra afgifter og skatter, som fæstebønderne måtte betale for at leje små jordlodder af borgherren.
Landbruget i middelalderen var velorganiseret. Allerede i 1200-tallet begyndte dygtige landmænd at skrive bøger, der fortalte bønderne om, hvordan de kunne forbedre afgrøder og husdyrproduktion. Ifølge nogle af disse kilder var den ideelle gård selvforsynende. Den producerede alt det, der var nødvendigt for bondefamilien, og den havde så stort et overskud, at bonden kunne betale skatter og afgifter til borgherren og løn til de nødvendige daglejere.
Afhængigt af jordens beskaffenhed og klimaet havde en typisk bonde specialiseret sig i korn- eller husdyrproduktion. Uanset hvor han boede, holdt han en ko eller to, der kunne sikre ham og hans familie frisk mælk, smør og ost. Desuden havde faillilien normalt nogle grise og måske et par geder. Bondens kone opdrættede høns, så hun kunne sælge æg og kyllinger på markedet og ljene lidt ved det. En bondekone havde travlt med madlavning og med at konservere fødevarer, der skulle opbevares. Hun passede syge husdyr, tog sig af børnene og spandt garn, der enten blev vævet til groft klæde til familiens eget brug eller blev solgt til omvandrende handelsmænd.

En heldig bonde. Han har en brønd på sin gård og behøver ikke at sende sine tjenestefolk til landsbyens brønd efter rent drikkevand.
Han er en velstående bonde med en gård fra 1400-tallet. Bonden dyrker 40 hektar jord og beskæftiger 10-20 arbejdere, afhængigt af årstiden. Hans kone har tjestepiger til at hjælpe sig. Stuehuset er bygget sammen med laden. Der er stalde til heste og køer, vognskur og en overdækket indhegning til fårene.
Der arbejdede både mænd og kvinder på gården. Mænd pløjede, såede og kørte med kærrer. Kvinderne passede husdyrene. Alle deltog i høstarbejdet.
Tjenestepigerne hjalp bondens kone med madlavning, saltning af kød og fisk, syltning, ølbrygning og fremstilling af smør og ost. De samlede også lægeurter til medicin.
Bonden er ejer af en kærre og to hestetrukne hjulplove, leer, hakker, spader, river og plejle. Hans kone har en væv og et veludstyret køkken. Hun har også smørkærne og en ny egetræstønde med tap til opbevaring af det nybryggede øl.
Det var en heldig bonde.
Facebook
Print denne opskrift (Ctrl + P)
Kamera Print med billeder
Print uden billeder
Opret din egen Samling
Klik på den smiley du vil give denne side 
Brugernes vurdering 4,8 (5 stemmer)
Siden er blevet set 1.060 gange - Se og skriv kommentarer herunder.

Kommentarer og debat mellem læsere

Din e-mail bliver ikke vist på sitet.

Afstemning
Hvor tit spiser du fisk til aftensmad?



Effektiv reklame - klik her