Morter af pokkenholt med jernpistil (LFS).
Også kaldet guajaktræ. En træsort, som stammer fra Vestindien og tropisk Mellem- og Sydamerika; den hører til de hårdeste træmaterialer og er uhyre vanskelig at forarbejde. Splintveddet, der har nogenlunde samme egenskaber som kernen, er smalt og gult samt tydeligt afgrænset fra kernen, hvis farver går fra grønlig over gulbrun og mørkebrun til næsten sort. Træet er velegnet til drejerarbejder og blev førhen meget brugt til fremstillelse af pokaler, mortere, kegler, keglekugler, knapper etc., det er meget fedtet, og hvis man skar taljer, tandhjul m.m. af p., havde man et materiale, som i soliditet ikke gav metallet stort efter, som hverken rustede eller irrede, og som oven i købet var selvsmørende. I forbindelse med skibskonstruktioner kom p. ligeledes på tale, eftersom det er vandskyende, og som skaftemateriale savner det sin lige. Som møbeltræer p. ikke det bedste, olieindholdet hindrer det i at holde en limning - alligevel har man gentagne gange forsøgt sig med p. møbler både med fuldtræ og finerede, og her kommer p.'s særegne struktur smukt til sin ret. P. kom til Europa i begyndelsen af 1600-tallet og vandt også ry som medicinsk middel.