Logo

Skruetvinger - Råd ved limning

Print denne opskrift (Ctrl + P)
Kamera Print med billeder
Print uden billeder
Møbelrenovereren har brug for en samling skruetvinger af metal eller træ, og evt. træklemmer, som er lette at anvende og fæstne med een hånd. For at lime lange stykker sammen behøver man meget store skruetvinger. Går man på kursus og har adgang til et snedkerværksted, er dette intet problem, men en "hjemmesnedker", der ikke har sådanne skruetvinger, kan gøre således:
Læg en kraftig Snor dobbelt omkring det, som skal limes. Sæt papir imellem, så snorene ikke laver mærker i træet. Stik en pind mellem Snorene og drej den rundt, så Snorene strammes. Sæt pinden i spænd.

Råd ved limning
Anvender man trælim, må al gammel lim fra tidligere limninger skrabes bort, så fladerne, der skal limes, bliver helt rene.
Træ, som skal limes, må ikke være for glat i overfladen. Træfibrene skal kunne gribe ind i hinanden.
Stryg lim på med rund hånd - en del suges ind i træet. Anvend gerne tommelfingeren til at påstryge og jævne limen med. Når limfugen trykkes sammen med tvinger eller lignende bør limen trænge ud. "Ses limen bliver snedkeren glad", lyder et gammelt mundheld. Tør overflødig lim væk med en klud. Man kan blande lidt savsmuld i limen, så man kan fylde mindre huller ud med den.
Lad fugen tørre under pres af skruetvinger, med en spændklods eller brædde imellem for at beskytte træet, i mindst en time. Læg papir imellem nærmest træet - så spændklodsen ikke limes fast. Nogle gange behøver man et stykke sandpapir som mellemlæg for at forhindre glidning.
Papiret rives af og opløses med vand når limen er tørret og tvingerne er fjernet.
Facebook
Print denne opskrift (Ctrl + P)
Kamera Print med billeder
Print uden billeder
Opret din egen Samling
Klik på den smiley du vil give denne side 
Brugernes vurdering 4,9 (10 stemmer)
Siden er blevet set 5.447 gange - Se og skriv kommentarer herunder.

Kommentarer og debat mellem læsere

Din e-mail bliver ikke vist på sitet.

Afstemning
Når du spiser take-away, hvad er det så?
Effektiv reklame - klik her