Logo

Vægge - opsætning af fliser i vådrum og køkken

Print denne opskrift (Ctrl + P)
Kamera Print med billeder
Print uden billeder
Porcelænsfliser egner sig perfekt til områder i badeværelse og køkken, der kræver beskyttelse mod vand. Man kan anvende fliserne som bagbeklædning ved håndvaske, badekar og bordplader. De giver en vandfast overflade i brusenicher, men alle hjørner og samlinger med andre materialer skal være fuldstændig vandtætte. Man kan også sætte fliser op omkring badekarret. Det er en simpel opgave at sætte fliser op som bagbeklædning bag en bordplade eller et badekar. En sådan bagbeklædning bør være mindst 600 mm høj. Ved et badekar anbringes der hele fliser ved bagbeklædningens yderkant, såleles at fliserne flugter med karrets hjørner, hvorefter der sættes tilpassede fliser op i det/de indvendige hjørne/r. En bruseniche beklædes med fliser ved, at der smøres klæbemasse på væggene, hvorefter den nederste række fliser anbringes således, at de overlapper den nederste kant.
Ydersiden af et badekar håndteres på samme måde som enhver anden fliseklædt overflade, idet fliserne centreres, hvis de kun anbringes på forsiden af badekarret. Tilpas fliserne så deres øverste kanter befinder sig under karrets overkant. Hvis der skal sættes fliser op på både karrets side og ende, anbringes der hele fliser på hver side af det udvendige hjørne, og fliserne i de indvendige hjørner (der støder op til væggen) tilpasses.
Et lille område med fliser er en ideel og vandtæt bagbeklædning bag håndvaske, selv på steder hvor resten af rummet er indrettet helt anderledes.

1. Bagbeklædningen bag en håndvask kan være lige så smal som selve håndvasken, eller den kan rage en eller to flisebredder uden for. Centrer fliserne bag håndvasken, idet der anvendes en flisemålestok til at fastslå flisernes placering. Brug et tornadovaterpas til at markere centrum og et almindeligt vaterpas til at slå en helt vandret streg.

2. Hvis fliserne går ud over vasken sættes en lægte op, således at dens overkant flugter med vaskens overkant. Hvis en flise vil komme til at befinde sig tæt på yderkanten af det flisebeklædte område, smøres klæbemassen bag på flisen for at undgå at få klæbemasse på de omgivende overflader; brug den kamtakkede spartel til at fordele massen jævnt.

3. Begynd med at sætte den første række fliser over vasken op, idet der startes i midten og fortsættes ud mod siderne. Afhængigt af flisernes størrelse skal der bruges mindst en eller to rækker til en bagbeklædning med en højde på omkring 300 mm.

4. Når fliserne skal tilpasses omkring vasken, anvendes en profillære til at overføre vaskens profil til flisen. Spænd flisen fast og brug en flisesav til at skære den til, hvorefter kanten glattes med en flisefil. Fortsæt med at sætte fliser op, idet der anvendes en lægte til at sørge for, at de flugter i vandret retning langs kanterne.

5. Når der sættes kantfliser op omkring bagbeklædningen, skal de centreres øverst. Til sidst skal der laves et skråt snit til hjørnet. Sørg for at markere det rigtige mål på flisens underside; oversiden af skråsnittet vil række ud over det flisebeklædte område. Spænd kantflisen fast og skær snittet med en flisesav.

6. Prøv om skråsnittet på den anden kantflise passer, inden der påføres klæbemiddel på bagsiden. Det kan være nødvendigt at bruge en flisefil til at få samlingen til at passe. Sæt de sidste kantfliser op, og vent på, at klæbemidlet tørrer, inden fliserne fuges og forsegles

Når der skal sættes fliser op omkring et badekar, kan man udskifte standard pladen af plastic med spånplade til udendørs brug, støttet af et solidt træskelet. Begynd med at spænde en lægte fast under badekarrets overkant. Derefter gøres der en lægte fast til gulvet direkte under den øverste lægte. Skær lodrette stolper til, så de passer ind mellem de to lægter, og gør dem fast med 460 mm mellemrum ved at skrue igennem dem og ind i de vandrette lægter. Skær spånpladen til og beklæd den med fliser. Pladerne fastgøres på træskelettet ved hjælp af skruer med kuppelformede hoveder (se herunder) - så kan man skrue en plade løs, hvis man får brug for at komme ind til rørene.

Hvordan man laver
Når der skal sættes fliser op omkring vandrørene til badekar eller bruser slås vandet fra og håndtagene fjernes. Centrer fliserne omkring rørene og anvend en niptang til at skære halvcirkler bort, så fliserne kan samles omkring rørene.
Hvis der skal bores et hul i en flise anvendes et diamantbor til murværk. Hullets placering markeres med en voksblyant, hvorefter dette mærke dækkes med gennemsigtig tape for at forhindre boret i at glide.
Facebook
Print denne opskrift (Ctrl + P)
Kamera Print med billeder
Print uden billeder
Opret din egen Samling
Klik på den smiley du vil give denne side 
Brugernes vurdering 5,0 (3 stemmer)
Siden er blevet set 3.322 gange - Se og skriv kommentarer herunder.

Kommentarer og debat mellem læsere

Din e-mail bliver ikke vist på sitet.

Afstemning
Har du prøvet Kviz.dk?



Effektiv reklame - klik her