Logo

Vinduer - udskiftning af gamle vinduesdele

Print denne opskrift (Ctrl + P)
Kamera Print med billeder
Print uden billeder
En overordnet grund til at udskifte gamle vinduesdele, såsom håndtag og kroge, er ønsket. om at ændre vinduets udseende og stil; for eksempel ved at bruge messing eller bronze i stedet for aluminium, eller ved at skifte dele i et enkelt design ud med mere dekorative elementer. Måske ønsker man at afstemme sine vinduesbeslag efter den indvendige indretning - der findes et enormt udvalg af beslag i mange forskellige stilarter, og da det er relativt let at udskifte dem, er opgaven med at forny sine vinduers udseende relativt ligetil.
En anden grund kan være, at man vil udskifte bestående håndtag eller hasper med aflåselige udgaver af sikkerhedsmæssige grunde. Det er næppe sandsynligt, at hullerne i de nye dele passer nøjagtigt til de gamle huller, så man skal være forberedt på at arbejdet også vil omfatte spartling og borearbejde. Dette vil gøre opgaven lidt mere tidskrævende.
Håndtag, kroge osv., kan købes hos isenkræmmere og i byggemarkeder; de kan også købes pr. postordre og i specialbutikker, især hvad angår messing dele og smedejernsdele i mere ornamenterede udgaver.

Hvis de skruer, der holder et hængsel på plads, sidder for stramt til at kunne løsnes, kan man prøve at holde en skruetrækker ind mod dem og sl_ p_ enden af den med en træhammer; dette vil kunne ryste skruen løs. Eller man kan forsøge at skrue skruen lidt i den retning, den strammes i (som regel med uret) - dette kan lette presset. Omvendt kan man, hvis skruerne ikke længere holder beslaget på plads, udskifte dem med længere skruer med samme diameter.
Hvis fordybningen til det gamle hængsel er for dyb til det nye, kan man fylde den ud med afstandsskiver af pap.

Bundhængslet vippevindue
En variant af vippevinduer, der åbner indad fra oven, hvor det er fastgjort med et håndtag. Vinduet er hængslet forneden og fastholdes af en stang, der bærer vinduets vægt, når det er åbent.

Håndtag
Når et håndtag skal udskiftes, fjernes det gamle og skruehullerne fyldes ud med dyvler. Hold det nye håndtag op mod vinduet i en . passende højde, marker og bor de nye skruehuller, og sæt derefter håndtaget på plads. Gentag dette for klinkehagen, der indsættes i vinduesrammen ved siden af håndtaget.

Udskiftning af hængsler
Stive eller pibende hængsler har normalt ikke brug for andet end lidt smøreolie. Det kan dog være nødvc;ndigt at udskifte hængslerne, hvis de er så gamle, at de er blevet slidte eller meget rustne, eller hvis de er dækket af så meget maling at de ikke længere virker ordentligt. Hængsler fås i standardstørrelser, så medmindre man ændrer størrelsen på hængslerne, er der gode chancer for, at hullerne i de nye hængsler passer til de gamle huller.
Man behøver ikke at male messingbeslag, da disse kan fremstå meget dekorativt, ikke mindst i samspil med andre messingdele. Stålbeslag skal grunde s og males for at undgå rustdannelse. Når hængslerne fastgøres, bør man bruge skruer af samme materiale som beslaget.
Ved udskiftning af stormkroge fyldes de gamle skruehuller ud. Skru krogens stang fast på vinduets nederste rammestykke, luk vinduet og placer stangen langs med det nederste rammestykke. Marker fastspændingsmekanismens position med en blyant, bor skruehullerne for, og gør den fast.

1. Skru de gamle hængsler løs og tag dem af, idet der indledes med de skruer, der holder vinduet fast i rammen, Hvis skruerne er dækket af maling, anvendes en hobbykniv til at fjerne malingen fra skruens kærv og omkring skruernes hoveder,

2. Undersøg om de nye hængsler passer til fordybningerne i rammen og på selve vinduet. Hvis fordybningen skal udvides, centreres det nye hængsel over fordybningen, og der ridses rundt om det med en hobbykniv for at angive dets position. Skær langs den ridsede streg med et stemmejern, og hug forsigtigt træet ud af fordybningen.

3. Tilpas det nye hængsel i fordybningen, og undersøg derefter om hullerne passer. Hvis de passer, anvendes der skruer, der er lidt længere end de gamle. Hvis hullerne ikke passer, bores de gamle huller ud, og der limes dyvler på plads, der om nødvendigt trimmes i længden, således at de er plane med overfladen.
Facebook
Print denne opskrift (Ctrl + P)
Kamera Print med billeder
Print uden billeder
Opret din egen Samling
Klik på den smiley du vil give denne side 
Brugernes vurdering 5,0 (5 stemmer)
Siden er blevet set 2.755 gange - Se og skriv kommentarer herunder.

Kommentarer og debat mellem læsere

Din e-mail bliver ikke vist på sitet.
1415-09-2014 09:23:07 Jette Michelsen
Hvordan åbner man ( vippe vinduers) mellem de to glas? Der er kommet støv m m ind i mellem og jeg vil gerne gøre rent der. Jeg kan se at der er hængsler men jeg ved ikke hvordan man åbner mellem de to glas.

Afstemning
Når du spiser take-away, hvad er det så?
Effektiv reklame - klik her