»Jydepotte«, sortbrændt lertøj. Kanden har tre hanke, de to antagelig til ophængning, og skænketud. Mønstrene er glittede (Koldinghus).
Man kalder det også ofte »jydepotter«, men da det dels drejer sig om andet og mere end potter og dels er forfærdiget andre steder end i Jylland, er betegnelsen for ensidig.
Allerede i yngre stenalder har man kendt til sortbrænding, omend resultaterne sjældent har været synderlig fremragende rent farvemæssigt. Fra jernalderen derimod kendes mange perfekte sortbrændte varer, bl.a. begravelsesurner.
Den sorte farve fremkommer, hvis jernholdigt ler brændes i en såkaldt reducerende brand, hvilket vil sige at der kun kommer ubetydelig eller slet ingen luft til varerne under processen. Havde man brændt almindeligt, var der dannet jernilte i godset, som så var blevet murstensrødt, men nu opstår der i stedet jernforilte, som er sort. Det er ikke altid, man har haft held med brændingen, ikke mindst i Karhuse på Fyn kunne det knibe, og sådanne varer fremtræder grumsetbrune eller med røde flammer i det sorte.
I Jylland var det kvindernes sag at arbejde med denne form for pottemageri, og de brugte ikke drejeskive som pottemageren. Varerne blev oparbejdet på fri hånd. Som regel blev leret æltet op med lidt sand, for at godset ikke skulle pakke for tæt, så det sprængtes i brændingen. Man har ofte ridset eller presset mønstre i leret, eller man har, når det var lædertørt, glittet mønstre på det med en glittesten. Sådanne mønstre står skinnende blanke på den mere ru grund.
Pottekonerne fremstillede alt fra potter og gryder til øltragte, æbleskivepander og kaffekopper. Deres lertøj, som var uglaseret, var sundt, det samme kunne ikke altid påstås om pottemagerens bly glaserede produkter. Derimod var de sorte varer ikke altid tætte, det blev de først, når man havde brugt dem nogen tid, og forskellige stoffer var trængt ind i den porøse skærv og havde »forseglet« den. De sorte varer havde også begrænset holdbarhed, eftersom brændingstemperaturen i de primitive ovne næppe kom væsentligt op over 5-600 grader.
Indtil slutningen af forrige århundrede havde man en stor produktion af sort lertøj i Jylland. Det førtes rundt til forbrugerne af pottekræmmere eller på potteskuder. Hen under vort århundrede fremkom der imidlertid så mange andre billigere og mere solide varer, at pottekonernes produkter snart fortrængtes. For et årti siden så det ud til, at "'
den gamle kunst at brænde sorte potter helt skulle gå i glemmebogen, men takket være indsats fra vore museer, er traditionen i sidste øjeblik reddet fra uddøen.
Karhus-potte (Middelfart museum).