Ringbrynje er en rustning, der har været benyttet i store
dele af Europa i over 1000 år. Rustningen består af tusindvis af metalringe,
der er sat sammen, så hver ring sidder sammen med 4-6 andre ringe. Dette giver
en stærk konstruktion, der kan modstå hug og stik, samtidigt med at det giver
stor bevægelsesfrihed. Ringbrynjer er kendt fra jernalderen, vikingetiden og
middelalderen. De måske ældste danske eksemplarer stammer fra
Hjortspring-fundet, hvor våbenudstyr fra en slagen styrke, deriblandt flere
ringbrynjer og en båd, blev ofret i en mose omkring 350 f.Kr.
En komplet ringbrynje kan indeholde 20-30.000 enkeltringe,
og vejer typisk 12-25 kg. Romerske brynjer var korte, men havde en krave rundt
ved og op over skulderen, der virkede som ekstra beskyttelse mod slag og stik.
Vikingetidens brynjer var ofte koftelange, og ærmerne gik til albuen. I
middelalderen blev ærmerne længere, og man lavede hætte og "bukser" i
ringbrynje.
Man gik også over til at "fylde huller ud" i
pladerustninger med ringbrynje. Dvs. man havde solide metalplader på større
stykker af kroppen, f.eks. skinnebenet, maven, over- og underarmen, men i led
såsom knæhaserne, albuerne og under armene kunne man have et stykke ringbrynje.
Dette gav større beskyttelse, mens man stadig havde en vis bevægelighed.
Nogle brynjer var også nittede eller endda dobbeltnittede.
Når ringende bliver nittet, øges brynjes holdbarhed betydeligt. Dette er dog
meget dyrt, da det skal gøres ufatteligt mange gange. Derfor var det kun de
rige, der havde råd til at få lavet en nittet ringbrynje.
Ringbrynjen beskytter mod skærende eller stikkende våben.
Den sørger for, at man ikke får åbne sår, men absorberer ikke slaget så meget,
at man ikke kan få indre læsioner. Bliver man hugget i en arm, der er dækket af
ringbrynje, med et sværd, vil man ikke få hugget armen af, men man vil temmelig
sikkert pådrage sig en fraktur. Af samme grund blev der oftest båret en vams
eller en slagkofte under brynjen til at absorbere slagene yderligere. En vams
er to eller flere stykker stof, hvor der er fyldt ud med nogen blødt imellem.
Slagkoften består af mange lag stof (gerne over 12), der er syet sammen: Begge
har den egenskab, at de er tykke og bløde, og derfor kan de absorbere slag og
stød.
Da en ringbrynje bliver lavet af jernringe, kan den hurtigt
ruste. Dette har man i forhistorisk og i historisk tid modvirket ved at dyppe
brynjen i kogende olie.
Ringbrynje, se også: brynje.