Logo

flise

Print denne opskrift (Ctrl + P)
Kamera Print med billeder
Print uden billeder

 flad, tynd plade af sten, cement, fajance, etc. anvendt til, gulv-, væg-, eller vejbeklædning

Relieffliser med det mørke parti lustreglaseret. Antagelig Spanien (Koldinghus).



Artikel billede

Illustration: 1. sort-hvidglaseret tegl, 1100-tallet. 2. romansk reliefmønster. 3. unggotisk glat flise, 4. unggotisk reliefflise, 5. sengotisk uglaseret, 6. renæssanceflise.


Fremstilles oftest af natursten eller brændt ler og har været brugt til væg-, gulv- og loftsbeklædning siden oldtiden. De er plane på begge sider, dog findes der også typer, der har fals bagpå. Perserne var længe de uovertrufne mestre i flisekunsten, indtil den med maurerne indførtes til Spanien i 1300-tallet og derfra via Mallorca nåede til Faënza i Italien. Indkaldte italienske mestre gjorde i slutningen af 1500-tallet flisefremstillingen til en hollandsk specialitet. Omkring 1625 var der 80 hollandske flisefabrikker, centreret om Delft, men senere udstrakt til Frisland (Makkum), hvorfra mange danske skipskaptajner (især fra Rømø og Fanø) har købt deres fliser, da flisemoden i 1700-tallet greb mere og mere om sig bl.a. i form af flisebilleder, sammensat af fra 4-24 fliser eller flere. Af danske fabrikker med fliseproduktion i hollandsk stil kan specielt nævnes St. Kongensgade-fabrikken og virksomhederne i Kellinghusen. Tidlige hollandske fliser (før 1600) havde i reglen en tykkelse på ca. 2 cm, fra 1660-1700 var de fra 1-1½ cm tykke og efter 1750 1 cm. Gl. fliser måler 13x13 cm og moderne 17x17 cm, men de kan i øvrigt også inddeles tidsmæssigt - lige så groft som efter tykkelse - efter farve, motivernes art og især hjørnedekorationerne. På de ældste hollandske (før 1625) var mauresken og oksehovedet (helt til 1800) det mest fremtrædende ornament.
Andre ornamentformer: den franske lilje, edderkoppen, nelliken og det kinesiske Wan-Li-motiv. PÅ Kellinghusfliserne var rosetten det oftest benyttede ornament.

Gulvfliser af sten brugtes almindeligt i Frankrig og Italien i 11O0-tallet, man udhuggede motiver i dem og fyldte det udhuggede stykke ud med materiale af en anden farve. Teknikken var imidlertid meget omstændelig, og i 1200-tallet gik man over til i stedet at fremstille fliser af ler. Man lavede f.eks. flisen af mørkt ler, nedpressede en dekoration deri og fyldte den ud med lyst ler. Den tørrede flise fik så et overtræk af blyglasur, som måske var iblandet et farvestof. Fliser af denne art er fremstillet flere steder i Europa, bl.a. i Tyskland og Holland - muligvis tillige i Danmark og England.

 

Artikel billede

Hollandske skibsfliser (Koldinghus).


Siden gik man over til at påføre f.'s mørke skærv en lys engobering, hvorpå man malede motiver, som derpå dækkedes af blyglasur. Gulvfliserne måtte imidlertid vige, da man i renæssancen fik hårdere fodtøj, som alt for hurtigt sled dem ned.


Se fx relieffliser med det mørke parti lustreglaseret, antagelig fra Spanien og hollandske skibsfliser på Koldinghus.

Vægfliser kendtes i Orienten i oldtiden, man brugte dem iøvrigt mere til beklædning af ydre end af indre murflader. I 1300-tallet bragte araberne vægf. til Spanien. I begyndelsen lavedes de i forskellige former og samledes som mosaikker, men det varede ikke længe, førend man opdagede, at det var lettere at udskære fliserne kvadratisk og indridse et mønster i dem. På den måde kunne de lægges hurtigere, og man fIk alligevel til en vis grad bevaret mosaik-karakteren. Samtidig havde indridsningerne den fordel, at de under brændingen forhindrede de anvendte glasurfarver i at flyde sammen. - Man kalder metoden cuerda seca.


Også fliser med reliefdekoration sås, de formedes med et stempel. Man ikke alene satte fliser på vægge og gulve, selv på lofterne var det en overgang almindeligt at have fliser beklædning. Indtil et stykke op i 1600-tallet brugte man fliser med geometriske mønstre efter arabiske forbilleder, man gik imidlertid derefter over til den europæiske renæssances dekorationer af blomster, blade, vaser og frugter. Ikke sjældent dekoreredes fliser således, at der måtte lægges fire sammen for at danne et motiv, hvilket senere efterlignedes af hollænderne.


Det første flisebillede, hvor et motiver malet over mange fliser, fremstilledes i 1504 i Sevilla, det viser Maria på besøg hos Elisabeth. Siden blev det almindeligt i Spanien med den slags billeder, og såvel portugisere som hollændere arbejdede senere ligeledes med flisebilleder.


I det sydlige Europa lod det sig nogle steder gøre at anvende f. til beklædning af ydre murflader, men så snart man kom lidt længere nordpå, var vejrliget for hårdt til, at fliser kunne holde udendørs. De gamle spanske fliser var med lustreglasur, og medens nogle blyglaseredes, fik andre en tinholdig glasur.
Italienerne kendte indtil 1500-tallet kun gulvfliser, men af spanierne lærte de at bruge dem også til vægge. Man dekorerede med stiliserede blomster, frugter, løvværk, dyr, fabelvæsener og våbenskjolde.


I begyndelsen af 1500-tallet havde italienske pottemagere nedsat sig i Holland, hvor de lavede gulvfliser, de var ophavsmændene til den vældige hollandske f. produktion, som først fulgte italienske linjer, men siden i høj grad påvirkedes af spanske f. De hollandske vægf. har i renæssancen polykrome dekorationer såsom bladranker, fleur de lis'er, mauresker og arabesker. Også koncentriske cirkler omsluttende menneskeansigter, jægere, krigere eller dyr i landskaber forekommer, og ikke sjældent går der fire fliser til at danne et motiv. I begyndelsen af 1600-tallet ses ofte appelsin-dekorationer hvortil kommer tulipanmotivet samt kombinationer af tu1ipan, druer og appelsiner samt f. med en roset omkranset af frugter, bl.a. granatæbler.


Senere i 1600-tallet påvirkes de hollandske fliser i høj grad af mønstre og dekorationer fra kinesisk porcelæn. Man sætter wan-li mønsteret ind som hjørnedekoration og går i stor udstrækning over til en blå underglasur dekorering, man holder dog fast ved motiver som havuhyrer, frugtskåle, løgblomster og krigere, og de kinesiske landskaber omdannes ofte efter europæisk smag med havne, vindmøller etc. Nye hjørnemotiver som »oksehoved« og »edderkop« kommer til, senere bliver også nelliken almindelig, hvorimod den franske lilje, som tidligere var det almindeligste hjørnemotiv, bliver sjældnere. Skibsbilleder er meget yndede og det samme gælder fliser med religiøse motiver. Man arbejder nu også med mangan - undertiden sammen med blå, således at f.eks. motivet og hjørnedekorationerne er blå, medens resten af fliser er dækket med mangan farve.

 

Artikel billede

Hollandske fliser med arkitektur-motiver. Midten af 1700-tallet (Koldinghus).


Flisemaleriet er til at begynde med meget omhyggeligt udført, men efterhånden bliver det mere summarisk lavet, og man dækker heller ikke altid hele f. med dekoration. Der males efter skabelon således at forstå, at en plade, hvori motivet s konturer er angivet med en række gennemhulninger, lægges på flisen. Der drysses så trækulspulver på pladen og gnides efter med en klud. På den måde overføres en række sorte punkter til flisen, og mellem dem kan man så blot føre malepenselen. Glasuren er tinglasur undertiden med et overtræk af blyglasur for at opnå en porcelænsagtig glans.
De hollandske renæssancef. var ofte et par centimeter tykke, men efterhånden som fliser blev en eksportvare, viste det sig formålstjenligt at nedsætte godstykkelsen, og i forrige århundrede var man nede på omkring 0,5 cm.


Foruden de almindelige enkelf. med landskaber, religiøse motiver, dyr, kineserier osv. fremstillede hollænderne flisebilleder. De ældste er fra omkring midten af 1600-tallet. Det var almindeligt at indsætte sådanne billeder omkring ildstedet eller bag ovnen, men de brugtes også på almindelige vægflader. Motiverne kan være mytologiske, historiske, religiøse, men også scener fra hverdagen - skibe, hvalfangst, fugle i bur, katte, heste og køer var yndede. Man kunne bestille billeder med bestemte motiver, således var det ikke ualmindeligt, at skippere fra Sydvestjylland fik malet flisebilleder med deres skude. Meget smukke store polykrome blomster billeder, hvor blomsterne er anbragt i en vase og omgives af fugle, var hollænderne eksperter i at male.


Størrelsen på de hollandske fliser er normalt 13 x 13 cm, og det format holdt man stort set fast ved på den nordlige del af det europæiske kontinent. Hollændernes vigtigste fremstillingssteder var Rotterdam og Friesland med Makkum som centrum.


Fra begyndelsen af 1500-tallet fremstilledes der fliser i Brixen i Tyrol, de var med tinglasur og polykromt bemalede med mytologiske motiver. I 1700-tallet optog man flere steder, bl.a. i Ansbach, Braunschweig og Munden en fabrikation af fliser, der dels var hollandsk inspirerede, dels gik andre veje. Ansbach var således mere påvirket af engelske fliser Motiverne var her fugle, springende hjorte, duellerende kavalerer, musikanter, hyrdinder, kinesere m.m. Særdeles charmerende er lertøjsfliserne fra Marburg og Ummenstiidt ved Meiningen. Det første sted var en af specialiteterne husarer til hest, det andet var det dyr såsom hjorte, gedebukke, haner etc.


Inden for dansk område fremstilledes især fliser i Kellinghusen. Bl.a. ses nogle landskabsfliser af meget høj kvalitet, også møller og småfugle i ring efter hollandsk forbillede fremstilledes, de maledes dog her uden skabelon. Nogle morsomme fliser med menageridyr som elefanter og giraffer hører til det mere særprægede. Ellers er det mest de manganviolette fliser med et gult skråbånd hvori en grøn ranke, man bemærker fra Kellinghusen.

 Artikel billede

Hollandsk flisebillede med hest. Mangan dekoration. Anden halvdel qf 1700-tallet (Koldinghus).


I Slesvig fremstilledes fliser i den hollandske maner, man ofte lidt blege i den blå farve. Også St. Kongensgade lavede »hollandske fliser«, og vægflader hermed er bl.a. bevarede på Eremitageslottet og i prinsessernes tekøkken på Frederiksberg slot. Nye fund viser, at Kastrup har haft nogen f. produktion. Fliser herfra er noget større end det normale. Endelig har Blåtårn fabrikken fremstillet nogle meget smukke og spændende hvide relieff., de er uden bemaling, og glasuren ligger ret tykt på dem. Hjørnemotivet er en stjerne, og hovedmotivet gerne en blomst eller en fugl. Blåtårnsf. er bevaret på Ledreborg, Borreby og på Overgård ved Mariager. Sidste sted dog kun en beskeden vægflade.

 

England havde en betydelig produktion af fliser, som oprindelig startedes af udvandrede hollandske pottemagere. Disse fliser kaldes stadig delftware-tiles, selvom man ret hurtigt fjernede sig en del fra de hollandske forbilleder. Blandt de mere kendte fremstillingssteder kan nævnes London, Brislington, Birmingham, Bristol og Liverpool. Ikke mindst Liverpool fliser er interessante, de var med polykrome kineserier, blomster, dyr og fugle, og Bristol tegnede sig for nogle meget smukke polykrome fliser, hvor indramningen af motivet var i bianca sapra bianca. Omkring midten af 1700-tallet gik man i vid udstrækning over til at trykke motiv på fliser - evt. kombineret med håndmaling. De engelske fliser er ofte en del større end det var normalt på kontinentet.

Fejlagtig kaldet kakler (s.d.). Fremstillet af natursten eller af brændt ler med tinglasur, som regel tynde. Har været anvendt til gulv, væg og loftbeklædning siden oldtiden. Gravkammerfliser relieffer i brændt ler kendes fra Han-tiden 206 f.v.t.-220 e.v.t. Den moderne flise har sin rod i det gamle Persien, hvor flisefremstillingen stod meget højt i 800-tallet. Her fremstilledes fliser med lustredekoration (se lustre).


Indførtes i Spanien af maurerne omkr. 1300-tallet. Herfra til Faenza i Italien over Majorca.
I 1500-tallet kommer italienske fajancernestre til Holland, der bliver Europas førende land indenfor flisefremstillingen. Det begynder i byen Antwerpen. Efter 1585 slår pottemagerne fra A. sig ned i Nordholland, bl.a. i Delft. I begyndelsen af 1600-tallet opstår der flisefabrikker i Rotterdam, Utrech og Gouda. De tidlige fliser var dekoreret i polykrome farver, som man brugte det i Spanien og Italien. Da det blådekorerede kinesiske porcelæn i slutningen af 1600-tallet kommer til Europa i store mængder går man over til at dekorere fliserne med blå farver. Også i Makkum i Friesland er fremstillet mange fliser.
I Frankrig i Nevers og Rouen blev der lavet fliser i 1500- og 1600-tallet, med polykrom dekoration.

 

Artikel billede

Flise fra Kastrup fajancefabrik. Lys blå dekoration (Poul Lillesøe).


I Danmark lavede St. Kongensgadefabrikken fliser efter hollandske forbilleder (prinsessernes pandekagekøkken på Frederiksberg Slot). Fra Kastrupfabrikken kendes fliser, det samme gælder Blåtårnfabrikken (s.d.), Kellinghusen-fliser kendes også. Man kan sige, at gamle fliser er tykke, helt op til 2 cm. Fra midten af 1600-tallet til ca. 1700 er de 1-1 1/2 cm. tykke og efter midten af 1700-tallet kun 1 cm. De gamle fliser er som regel kun 11 X 11 cm., senere bliver de 13 X 13 cm Hjørnemotiverne (der skal binde fliserne sammen, når de er sat op på væggene) kan også aldersbestemme fliserne. Ældst er mauresken og den franske lilje (ca. 15OO-tallets slutning), derefter oksehovedet, edderkoppen, nelliken og den kinesiske mæanderbort (Wan-Li borten).

Spændende er de store flisebilleder, ofte skibsbilleder, der blev lavet på bestilling af bl.a. skippere fra Fanø og Rømø. (Tønder museum, Kunstindustrimuseet, Nationalmuseet).





Facebook
Print denne opskrift (Ctrl + P)
Kamera Print med billeder
Print uden billeder
Opret din egen Samling
Klik på den smiley du vil give denne side 
Brugernes vurdering 5,0 (10 stemmer)
Siden er blevet set 4.097 gange - Se og skriv kommentarer herunder.

Kommentarer og debat mellem læsere

Din e-mail bliver ikke vist på sitet.

Afstemning
Hvad bruger du mest mobiltelefonen til?









Foreslå nyt svar
Effektiv reklame - klik her