Logo

Folketælling

Print denne opskrift (Ctrl + P)
Kamera Print med billeder
Print uden billeder
Tip en venFacebook
Offentlig optælling til brug for befolkningsstatistikken af det samlede antal personer, som er hjemmehørende i eller opholder sig i en kommune, et land eller andet område. Kendes langt tilbage i historien og er omtalt i Bibelen (mandtal); Lukas 2, 1-5. Første danske folketælling afholdtes 1769, den sidste i 1960. De hidtil femårige folketællinger afløstes da af opgørelser over registerbefolkningen, foretaget på grundlag af CPR-systemet (personnummer-systemet) og de lokale folkeregistres indberetninger til Danmarks Statistik. Folketællingen i 1769 har ingen større betydning for slægtsforskeren, da den kun giver rent statistiske oplysninger uden navne på personerne. Først 1787 kommer en tælling der kan bruges, idet her er oplysninger om hele Danmarks befolkning med navn på hver enkelt person, alder, stilling i samfundet og familien, ægteskabelige stilling og i hvilket ægteskab gifte personer befinder sig. Desuden oplyses fra hvilket ægteskab børnene stammer. Næste folketælling kom 1. februar 1801 og svarer stort set til ovennævnte. Herefter skal vi helt frem til 18. februar 1834, før der igen holdes mandtal, her mangler dog næsten hele københavnsområdet, som er gået tabt. Her kan man ikke se hvor mange gange ægtefæller har været gift og fra hvilket ægteskab børnene er. Folketællingen 1. februar 1840 svarer til den i 1834. Herfra mangler dog en del af købstæderne. Fra 1845 til 1865 tælles hvert 5. år. og herfra kommer en vigtig tilføjelse, nemlig angivelse af fødesogn, samt oplysning om hvilke personer der er sindssyge. 1850 angives hvem der er blinde og døve og 1855 hvilken tro man tilhører. (Med grundloven i 1849 indførtes religionsfrihed.) Fra 1860 går der 10 år mellem tællingerne der foretages 1/2 1870, 1/2 1880 og 1/2 1890. Af andre oplysninger der kom med kan nævnes: Huslejens størrelse, midlertidig fraværendes opholdssted, og midlertidig tilstedeværendes egentlige bopæl. I københavn blev foretaget en ekstra tælling i 1885. 1901, 1906 og 1911 taltes 1. februar. 1901 er den mest udførlige. Her angives gårde og huses matrikelnr. og på Bornholm selvejergård eller vornedegårds nummer. Det oplyses hvornår tilflyttere er kommet til stedet, hvilket år ægtefæller er gift og for enker og enkenmænd, hvornår de kom i enkestand. Desuden skulle oplyses om antallet af levende og døde børn i hvert ægteskab. Hver familie er ført på en husliste for sig selv, og til disse huslister er lavet navnefortegnelser. Dette kan spare megen tid med at finde den husliste man søger. Folketællingerne opbevares på Rigsarkivet med kopier på landsarkiverne og en del lokalhistoriske arkiver. Folketællingsår til 1911: 1787-1801-1834-1840-1845-1850-1855-1860-1870-1880-1890-1901-1906-1911
Opret din egen Samling
Klik på den smiley du vil give denne side 
Brugernes vurdering 5,0 (1 stemmer)
Siden er blevet set 497 gange - Se og skriv kommentarer herunder.
• stokværkstokværk = etage
• højmiddelalderi Europa 900-1300; i Danmark 1250-1400

Kommentarer og debat mellem læsere

Din e-mail bliver ikke vist på sitet.

Fortæl dine venner om os

Smæk insektet!