Logo

gotik

Print denne opskrift (Ctrl + P)
Kamera Print med billeder
Print uden billeder

gotik

Illustration: 1. mipartidragt, 2. hennin, 3. helvedesvinduer, 4. 1400-tallets slot (i Skotland), 5. gotisk landsbykirke (Danmark), 6. plan af katedral (Reims), 7. tværsnit af samme, 8. katedralvæg (Notre Dame i Paris), 9. St. Peders kirke (Næstved).

 

 (oprindelig nedsættende betegnelse først brugt i renæssancens Italien om barbarernes: goternes stil; fra omkring 1820 i nuværende betydning) i første periode præget af ridderskabets, i sidste af borgerskabets idealer, hele tiden domineret af den katolske kirke. I arkitektur: spidsbuestil, hvori takket være stræbersystemet alle horisontale inddelinger træder tilbage for de vertikale.

 

Skulpturen i tilknytning til kirkearkitekturen i forhold til romansk i stigende grad naturalistisk, lettere og graciøsere, efterhånden med figurerne i den gotiske s-svungne stilling; glasmaleri, miniaturer og fra o. 1350 tavlemaleri; vægmaleri betydningsfuldt i Italien (Giotto) og i Norden som kalkmaleri. I Frankrig unggotik 1150-1200, højgotik 1200-1275; i Nordeuropa 1150-1525; i Italien 1250-1420; i Skandinavien 1250-1550.


Artikel billede

Gotisk skab med rigt udtungede jern beslag, gennembrudte og underlagt medfarvet læder eller papir (Kunstindustrimuseet).

 

Stilart, som afløser den romanske stil. I Frankrig sker dette omkring 1150, i Danmark først ca. 1250. I Italien afløses den allerede omkring 1320 af renæssancen. Gotik opstår i Frankrig og får sit eleganteste forløb der. Man kalder også gotik for spidsbuestil, fordi den spidse, høje, slanke bue gør sig stærkt gældende ikke alene inden for arkitekturen, men også som udsmykningselement på møbler, sølvtøj etc.
Blandt de foretrukne ornamenter i gotikken er trepas, firpas og fempas, dernæst betjener man sig meget af fialer og krabber, og fyldinger prydes måske med masværk. I sengotikken bliver foldeværket meget brugt.


Ikke mindst billedskærerkunsten står højt i gotikken. Man udfører smukke figurer af helgener, der krideres ganske tyndt, så træets former kommer til deres ret, og formgivningen bliver meget koncis. Forgyldningsarbejdet er gerne af fremragende kvalitet.


Det er stærkt begrænset, hvad der er bevaret af gotiske møbler, de fleste er kirkekister, kirkeskabe, prælatstole etc., og hjemmene synes i de fleste tilfælde kun at have været meget sparsomt møblerede. På mange prydmøbler har man arbejdet med fyldinger med gennembrudte dekorationer underlagt med f.eks. rødt, grønt eller blåt skind eller blot lagt på en malet baggrund.
Der kendes en del husgeråd, trebensgryder, lysestager, kander m.m. Sølvtøj forekommer også, men sjældent. Ved prydstykker har man gerne pånittet genstandene støbte ornamenter.
I ca. 1540 slutter gotikken i Danmark samtidig med reformationen.

Egentlig nedsættende om Goternes stil, brugt i Italien i renæssancen. I Europa regnes gotikken fra 1150-1420 og i Danmark fra 1250-1420. Stilen opstod i Frankrig i middelalderen. Arkitekturen bliver let og graciøs i forhold til den tunge romanske stil. Spidse buer afløser de runde. Der fremstilles mange møbler, fyldingen bliver opfundet, ofte udskåret med foldeværk (s.d.). Kirkeinventaret i form af lysestager, røgelseskar relikviegemmer etc. præges af den nye, slankere og lettere stil. Kristusfiguren bliver den lidende kristus, og er ikke længere vikingekongen. Billedskærerarbejderne bliver mere udtryksfulde og kunstneriske, idet en del af naiviteten forsvinder.

 

Artikel billede

Teutonic Knights Castle Marienburg - Malbork, en by i det nordlige Polen

 

Gotik (middelalderlatin): stilretning i en periode af middelalderen, ca. 1140-ca. 1550. Anvendtes første gang som betegnelse under den italienske renæssance for en byggestil, der ansås for at være så primitiv og barbarisk, at den blev tilskrevet goterne. Sin nuværende betydning fik ordet først i løbet af 19. årh. Spidsbuen er karakteristisk for gotisk arkitektur, heraf navnet spidsbuestil, og den kendetegnes endvidere ved krydsende ribbehvælv, enorme glasvinduer, bl.a. rosetvinduer, overdådig brug af glasmalerier, bladsmykkede søjlekapitæler og indrammede buer og portalnicher. Typisk er også udsmykninger med stavværk, små tårne og spir (fialer) og stenskulpturer. Kirkerne blev rigt udsmykket med kalkmalerier og træskærerarbejder som krucifikser, korstole og relikvieskrin samt monstransskabe. Dertil kom malerier på træ, oftest alterudsmykninger. Noget helt specielt er de mange illuminerede håndskrifter af religiøst indhold. Gotikken rummede også borgerlige træk, og de velhavende borgere opførte stenhuse i byerne.


Gotikken opstod i Midtfrankrig med de store katedraler i Chartres, Paris, Saint-Denis og Soissons og bredte sig efter ca. 1170 til England, Tyskland, Spanien, Norditalien og lidt senere til Norden. Omkring 1250 havde gotikken i det meste af Vesteuropa fortrængt de lokale varianter af den romanske stil. Som eksempler på særlige udformninger af gotikken kan nævnes den tidlige engelske gotik i begyndelsen af 13. årh., den franske rayonnantstil lidt senere i århundredet samt flamboyantstilen og den engelske perpendikularstil inden for sengotikken. I Danmark begyndte gotikken at gøre sig gældende omkring 1250 og var derpå dominerende helt frem til reformationstiden, i begyndelsen navnlig i hanseatisk udformning, men fra ca. 1500 også under nederlandsk påvirkning. I dansk kunsthistorie deles gotikken i unggotik ca. 1250-1300, højgotik ca. 1300-1400 og sengotik ca. 1400-1550. Langt de fleste romanske kirker ombyggedes i gotisk stil med tårne, kamgavle, gotiske våbenhuse og andre tilbygninger. Størstedelen af kalkmalerierne er ligeledes gotiske.


Til de fornemste danske kirker i gotisk stil hører Skt. Knuds Kirke i Odense, Århus Domkirke og Roskilde Domkirke. Inden for den verdslige gotik kan Konsistoriebygningen ved Københavns Universitet, Oxernes Gård i Helsingør, Helligåndshuset i Næstved og Det adelige Jomfrukloster i Odense fremhæves.

 

Artikel billede

Gjorslev er opført overvejende af udsavede limsten.

 

Gjorslev på Stevns er i sin grundform ren gotik, og der indgår gotiske bygningstræk i både Dragsholm og Tranekær, og mange af de såkaldte herreborge fra sengotisk tid er senere blevet ombygget til bl.a. renæssancestilen, der omkring 1550 afløste gotikken som førende stilart.

 

Gotikken har fået sit navn i den middelalderenfjendtlige italienske renæssance. Det skulle udtrykke den foragt, man nærede over for de barbariske goter, der havde hærget Italien og efterladt sig et dårligt ry. Stilen er opstået i middelalderens Frankrig og har intet med goterne at gøre. Den afløste med sine spidsbuer - derfor også kaldt spidsbuestilen - krydshvælvinger og stræbepiller den strenge og mere kompakte romanske stil. Virkelig ære og værdighed nåede gotikken først i 1700-tallets slutning, hver den litterært-romantiske Sturm-und-Drang-bevægelse tog den til sig. Gotikken havde megen sans for farver og stoffer, bl.a. i form af store vægtæpper, hvormed man smykkede, tjeldede, de ellers nøgne vægge i husene og gav rummene en smuk ramme, samtidig med, at de udgjorde en fornem baggrund for de brogede, men alligevel enkelt raffinerede klædedragter. At levealderen i det store og hele kun var en generatien - 30 år - ses alene deraf, at såvel møbler som dragter var lavet til unge og slanke mennesker.



 

 

Facebook
Opret din egen Samling Print denne opskrift (Ctrl + P)
Kamera Print med billeder
Print uden billeder
Klik på den smiley du vil give denne side 
Brugernes vurdering 5,0 (1 stemmer)
Siden er blevet set 1.926 gange - Se og skriv kommentarer herunder.

Kommentarer og debat mellem læsere

Din e-mail bliver ikke vist på sitet.

Vi benytter cookies til at gøre din oplevelse af sitet så god som mulig. Ved at fortsætte med at bruge sitet accepterer du cookies.