Logo

Juleplattens historie

Print denne opskrift (Ctrl + P)
Kamera Print med billeder
Print uden billeder
Tip en venFacebook

Juleplattens historie

 

I 1895 udsendte porcelænsfirmaet Bing & Grøndahl i København verdens første juleplatte. Juleplatten blev blot fremstillet i 400 eksemplarer og er i dag særdeles sjælden.

Andre firmaer har også udsendt platter med julemotiver. Mest kendt nationalt og internationalt af dem er nok Den Kongelige Porcellainsfabrik, som siden 1908 har udsendt specielle juleplatter. Andre danske og udenlandske firmaer har nærmest stået i kø for også at markedsføre deres juleplatter.

Juleplattens historie

Den første juleplatte fra 1895 kan ses i Den Gamle Bys Julemuseum. 

Dekoreret i hånden

Det er dog navnet Bing & Grøndahl, som mange forbinder med ordet juleplatte. Firmaets juleplatter er verdens ældste og mest berømte serie inden for dette specielle område.

Bing & Grøndahls juleplatter er skåret i lavt relief og hånddekoreret med en børstet koboltblå farve, der giver de mange nuancer under glasuren. Inskriptionen er på alle platter JULE-AFTEN efterfulgt af årstallet.

De er dekoreret med billeder af snelandskaber befolket med harer, fasaner, rådyr, spurve og krager. Kirker set udefra og indefra. Familiehygge med og uden juletræ. Kendte danske bygninger. Julens transportmidler som rutebil, tog og færge. Julepyntede gader. Julens post. Julemanden og nissen forekommer også et par gange.

Juleplatter blev betragtet som et fornuftigt investeringsobjekt, og priserne steg og steg. I midten af 1970’erne blev der produceret så mange platter, at platte-ballonen sprang. Der var ganske enkelt ikke købere nok til de mange platter. Siden da er priserne raslet ned på de mest almindelige platter. I dag kan man hos marskandisere landet over købe Bing & Grøndahls juleplatter fra 1970’erne til under 10 kr. Måske en idé til juleaften at bruge juleplatter til at spise risalamanden af? 

 


 

 

Opret din egen Samling
Klik på den smiley du vil give denne side 
Brugernes vurdering 4,4 (9 stemmer)
Siden er blevet set 13.511 gange - Se og skriv kommentarer herunder.
• Cookie- og privatlivspolitikCookie- og privatlivspolitik
• Anhæftningnår et glas skal slås af piben for at viderebehandles på anden vis, anhæftes det, hvilket...
• Angster-flaskeAngster: er sikkert opstået af nogle ejendommelige drikkeflasker, som brugtes i Gallien...

Kommentarer og debat mellem læsere

Din e-mail bliver ikke vist på sitet.

Smæk insektet!