Louis Seize-stilen

(i Europa 1750-90, i Danmark 1765-1800) er med sin strenge symmetri, der grænser til pedantisk stivhed, en typisk stil i reaktion mod den forudgående livsglade rokoko. Undertiden slås den sammen med sine efterfølgere: directoire og empire (kejserstilen) under fællesbetegnelsen (ny)klassicisme, fordi man i dem alle i så høj grad benyttede den græske og romerske ornamentik og motivverden, der var blevet vakt til live efter Pompejis udgravning 1748. Når stilen så forholdsvis hurtigt nåede Danmark, skyldes det indkaldelsen af franske kunstnere til det nyoprettede Kunstakademi.