Logo

Moustiers

Print denne opskrift (Ctrl + P)
Kamera Print med billeder
Print uden billeder

Moustiers

 

Fransk fajanceby. 1679 starter Pierre Clerissy den første fajancefabrik her. Fabrikken afhændes af familien i 1783. De tidlige arbejder var inspireret af Rouen og Nevers (s.d.). Italiensk indflydelse var mærkbar. Sønnen Pierre overtager ledelsen i 1710, i den følgende periode, der varer til 1740, fremstilledes en række store blådekorerede fade, dels efter Jean Berain (s.d.), mønstre (grotesker) og dels med klassiske scener med en ramme af grotesker (s.d.) og lambrequinborden (s.d.). Der fremstilledes også en række fade med bibelske motiver og med våbenskjolde. Udover disse pragtfade blev der lavet vægfontæner, hjelmkander, bakker og sukkerbøsser (strøbøsser i regencens sølvform). Glasuren er fin mælkehvid og godset tyndt og let.

 

En anden fabrik er Joseph Olerys, der i 1723 arbejdede i Marseille, hvorefter han flytter til Alcora s.d.) i Spanien. I 1738 vender han tilbage til Moustiers, hvor han grundlægger en fabrik, som han leder til sin død i 1749, hvorefter ledelsen overtages af hans søn. Fabrikken lukker i 1793. De første arbejder er påvirket af Alcora med mytologiske scener malet i orange, purpurrød og en blid grøn farve, såvel som en blå farve. Også Berain mønser blev anvendt. Kineserier, grotesker, mærkelige fuglemennesker, blomster, og militærmotiver anvendtes.

 

Yderligere skal nævnes Jean-Baptiste Ferrat, der i 1770 grundlægger en fabrik, der arbejder med muffelfarver (s.d.).

 

Og yderligere Jean-Caspar Ferraud, der i 1779 grundlægger en fabrik, der ophører i 1874. Moustiers regnes sammen med Nevers og Rouen til et af de betydeligste fajancecentrer i Frankrig på grund af deres fremragende kvalitet og høje kunstneriske stade. (Davids Samling).

 

Fajanceterrin. Moustier 1720-40. Dekoreret med Berain mønster (ABR).  

 

Vigtigt fransk fajancecenter, hvor produktionen begyndte i 1679 og havde en udmærket periode med kunstnerisk værdifulde præstationer til op i forrige århundrede.
Man fremstillede et ret let gods med en glasur, som var rent hvid eller spillede en anelse over i lyserødt, og i tiden fra 1679 til omkring 1740 dekoreredes der i monokromt blåt. Kendt er bl.a. nogle tallerkener og fade med bibelske motiver og jagtbilleder. Kanterne er rigt bemalede med planteornamentik og undertiden tillige med fabeldyr. Lambrequin-borter ses ligeledes hyppigt. I 1700-tallet går man efterhånden over til den da så yndede berain ornamentik. Anden periode strækker sig til omkring 1770. Man går nu ind for polykrome dekorationer i højildsfarver, og medens man i begyndelsen holder fast ved berain ornamenterne, går man senere over til medaillondekorationer. Om kanten af fade og tallerkener har man f.eks. en hel række små medailloner dekoreret med hver sit motiv og ophængt i blomsterfestons og sløjfer. Centralmotivet, der måske er bibelsk eller mytologisk, indrammes af en blomsterkrans. Også fabeldyr i særdeles fantastiske udgaver har man malet, og blandt blomsterdekorerne finder vi »kartoffelblomsten«. Enkelte stykker er kun dekoreret i en stærk gul eller purpur.
I den tredje periode, som går fra 1770 og til produktionen ebber ud, er det hovedsagelig muffelfarverne, man koncentrerer sig om - bl.a. nogle ganske smukke kineserier bliver præsteret, men man har dog i væsentlig grad sat sit særpræg til. - Byen havde i sin aktive periode flere fabrikker.

Facebook
Print denne opskrift (Ctrl + P)
Kamera Print med billeder
Print uden billeder
Opret din egen Samling
Klik på den smiley du vil give denne side 
Brugernes vurdering 5,0 (1 stemmer)
Siden er blevet set 820 gange - Se og skriv kommentarer herunder.

Kommentarer og debat mellem læsere

Din e-mail bliver ikke vist på sitet.

Vi benytter cookies til at gøre din oplevelse af sitet så god som mulig. Ved at fortsætte med at bruge sitet accepterer du cookies.