Logo

orangeri

Print denne opskrift (Ctrl + P)
Kamera Print med billeder
Print uden billeder

orangeri (fransk) sydvendt bygning med store vinduer, til overvintring af appelsintræer o.lign. ved paladser i Nordeuropa, nu også i Danmark

  

orangeri [orangsje'ri] (fransk) sydvendt bygning med store vinduer, til overvintring af appelsintræer o.lign. ved paladser i Nordeuropa, nu også i Danmark.

 

Det kan diskuteres hvor grænsen går mellem orangeri, drivhus og væksthus. Et orangeri er et opvarmet og isoleret væksthus, hvor de planter, der ikke kan tåle minusgrader eller lave temperaturer kan overvintre. Det er baseret på planternes betingelser og er relativt koldt om vinteren, svarende til de krav, de traditionelle orangeriplanter kræver. Orangeriet er en kombination af dyrkning, opbevaring og ophold forenet i en højere æstetisk helhed. Typisk er et orangeri smukt, klassisk, med højt til kip og ofte er der anvendt gode og gedigne materialer. Det er selvfølgelig en smagssag, hvor fint det skal være, men den æstetiske dimension hænger uden tvivl sammen med, at funktionen knytter sig til mennesker, der ser det som en livsnydelse at pusle om deres planter og nyde skønheden ved at færdes omkring dem.

 

Hvordan indpasses kongeslotte, æstetik og livsnydelse i en moderne dansk hverdag? Ja, her kommer så det interessante.

For haveinteressen i Danmark er stigende og der tales mere og mere om den terapeutiske virkning af havearbejdet. Vi har udekøkkener, udendørs bad, spa og hængekøjer og vi har mange krukker – faktisk ufattelig mange i forhold til, hvor pasningskrævende krukker er. Bekosteligt er det også at tilplante og udskifte planter i alle disse krukker og ydermere vinder eksotiske vækster indpas – oliventræer, citrustræer mv. Og så er skridtet måske ikke så langt til et orangeri, der kan forlænge havesæsonen og bruges både sommer og vinter.

 


 

Facebook
Print denne opskrift (Ctrl + P)
Kamera Print med billeder
Print uden billeder
Opret din egen Samling
Klik på den smiley du vil give denne side 
Brugernes vurdering 5,0 (3 stemmer)
Siden er blevet set 1.310 gange - Se og skriv kommentarer herunder.

Kommentarer og debat mellem læsere

Din e-mail bliver ikke vist på sitet.

Afstemning
Hvilken stærk øl smager bedst?
Foreslå nyt svar
Effektiv reklame - klik her