perspek'tiv (af latin perspicere, se igennem tydeligt) rumlig
fremstilling på plan flade. De forskellige former for perspektiv er:
Illustration: øverst: linear perspektiv., for neden t.v.: parallel-pperspektiv, t.h.: omvendt-perspektiv.
A. linear-perspektiv, som kan være: frontal-perspektiv,
kavaler-perspektiv, frø-perspektiv, og fugle-perspektiv
B. omvendt perspektiv,
C. parallel-perspektiv eller flade-perspektiv, luft- eller
farve-perspektiv.
D: værdi-perspektiv eller betydnings-perspektiv, hvor
genstandenes størrelse bestemmes af deres betydning.
Inden for geometrien projektion på en flade af linier udgående fra en genstands overflade og konturer, omdannet i øjet, således at alle genstande ses i størrelsesforhold til afstanden. Det tidligste forsøg på at skabe en dybdeillusion er gjort i hulerne Altamira og Font-de-Gaume ved fordeling af skyggerne. Også de græske vasemalere har været opmærksomme på problemet og har brugt perspektivisk forkortning af f.eks. hænder og fødder. Men det er først i renaissancen, man erkender de sande perspektivitetslove, og den første, der anvender dem i praksis, er Masaccio i freskerne i Santa Maria Novella i Firenze (1427), der blev en stor sensation blandt samtidige kunstnere. Det er bemærkelsesværdigt, at van Eyck næsten samtidig uafhængigt af de italienske teoretikere, der havde beskæftiget sig med spørgsmålet, kom til helt de samme resultater. Omkring 1500 blev Dürer stærkt optaget af perspektivitetsproblemet, og han udførte en mængde praktiske studier heraf.