Logo

Trykte keramikdekorationer

Print denne opskrift (Ctrl + P)
Kamera Print med billeder
Print uden billeder

Trykte keramikdekorationer

Engelsk lustreglaseret tedåse med trykt dansk motiv, første halvdel af forrige århundrede (Bo Ive)

 

Man er lidt i vildrede med, hvorvidt det var den irske gravør John Brooks eller kobberstikkeren Robert Hancock, der opfandt metoden, hvorefter man kan trykke dekorationer på keramik. Sikkert er det i hvert fald, at de første forsøg overhovedet ikke blev gjort med keramik, men med Battersea emaille, og det må være sket omkring 1753. Allerede i 1755 gik Hancock imidlertid over til porcelænsfabrikken Bow og bragte teknikken med sig dertil, og i løbet af de næste årtier gik flere over til denne dekorationsteknik, der var langt hurtigere og billigere end det håndmalede produkt. Blandt de første fabrikker pådet europæiske kontinent, der eksperimenterede med t.k., synes at have været Sèvres, og i 1760'erne anvendte Marieberg også t.k.
Teknikken ved t.k. består i, at man smører ildfaste farver på en graveret kobberplade, som ganske ligner en kobberstikplade. Man tager så et aftryk på tyndt papir, lægger det på den ubrændte keramikting og gnider dekoren af herpå - så mangler man blot at glasere og brænde tingen.
I begyndelsen havde trykt keramik umiskendeligt kobberstikpræg, men siden gik man over til andre trykmetoder - f.eks. med ætsede plader, hvilket gav varen mere karakter af at være håndmalet. - Man lærte også efterhånden at arbejde med flere farver.

 

Trykt dekoration på engelsk keramik. Omkring midten af forrige århundrede. Motivet er dansk (Roskilde Domkirke) (Curt Berndorff).


På tidlige trykte varer kniber det undertiden med pasformen, ligesom dekoren kan være skredet en smule. Man har da også ofte valgt kun at trykke hovedmotivet - f.eks. en tallerkens bundmotiv _ og at håndmale resten. Uregelmæssige overflader, som meget buede kopper, trykkes sjældent synderligt tilfredsstillende.
I slutningen af 1700-tallet og i forrige århundrede går den trykte keramik sin sejrsgang over hele Europa, og det er ret almindeligt, at man i England bestiller varer, som er prydet med særlige motiver, således forekommer keramik med danske byprospekter, der er trykt i England, hvilket teksterne ikke sjældent bærer præg af. - T.k. er stadig en væsentlig dekorationsform.

Facebook
Print denne opskrift (Ctrl + P)
Kamera Print med billeder
Print uden billeder
Opret din egen Samling
Klik på den smiley du vil give denne side 
Brugernes vurdering 5,0 (2 stemmer)
Siden er blevet set 1.128 gange - Se og skriv kommentarer herunder.

Kommentarer og debat mellem læsere

Din e-mail bliver ikke vist på sitet.

Afstemning
Når du skal lave mad, hvad bruger du så?





Effektiv reklame - klik her