Logo

Væghylder

Print denne opskrift (Ctrl + P)
Kamera Print med billeder
Print uden billeder

Væghylder

Pyramidehylde antagelig fra Århus-egnen. Skæringerne er i lavt relief Hylden bærer årstallet 1781 (Nationalmuseet).

 

Til at opbevare og udstille ting på brugte man førhen ofte væghylder. Blandt de mest populære v. er de trekantede såkaldte pyramidehylder, som også går under navnet amagerhylder, uden at de dog på nogen måde har været isoleret til denne ø. Tværtimod, de kendes fra store dele af Europa. Man finder pyramidehylder i mange udformninger, nogle af dem har kun hylder inden for trekanten, andre har tillige afsatser på ydersiden, så udstillingspladsen bliver større. Nogle pyramidehylder har bagklædning, andre er åbne ind til væggen, og for nogle er der kantstykker fortil. Af dette påsatte kantnings- eller listeværk kan man ofte skønne sig til hyldens alder (alt efter om det er udført i barok, rokoko, Louis seize eller måske empire). Metoden er dog ikke altid sikker: Pyramidehylderne var nemlig sjældent højerestandsmøbler, man fandt dem mest hos bønderne, og her kunne stilforsinkelser i høj grad gøre sig gældende. Der er næppe grund til at tro, at man finder pyramidehylder, der er ældre end ca. 1700.
Eftersom man udstillede hjemmets bedste stykker på v. måtte den også helst være smukt udformet, og mange eksemplarer er med rigt løv- og rocailleværk, hvis man da ikke i stedet har forsøgt sig med menneskelige figurer, der næsten altid er meget naivistisk udformede. Enkelte pyramidehylder kan fortil lukkes med et låg, og der er en skuffe under, i så tilfælde har hylden nærmest tjent som hængeskab. I Sønderjylland kaldes pyramidehylden undertiden tresur skattegemme - netop fordi man havde sine kostbarheder på den.
Den firkantede v. kaldes undertiden også en tavolet, den er i mangt og meget beslægtet med pyramidehylden og kan have en udsmykning, som svarer til denne - især på hollandsk inspirerede stykker - og naturligvis på hollændernes egne hylder - er der et nydeligt lille »gelænder« foran hver hyldeafdeling, så intet falder ned.
H}ørnehylder forekommer omend i knap så stort tal, hylderne har gerne kvartcirkelform. Måske er der et lille lågelukket skabsrum nederst, og bagklædningen kan være udsavet i tunger. Typer med flad forside kendes også. Se fx pyramidehylde, antagelig fra Århus-egnen. Skæringerne er i lavt reliif. Hylden bærer årstallet 1781, kan ses på Nationalmuseet.

Facebook
Opret din egen Samling Print denne opskrift (Ctrl + P)
Kamera Print med billeder
Print uden billeder
Klik på den smiley du vil give denne side 
Brugernes vurdering 5,0 (1 stemmer)
Siden er blevet set 704 gange - Se og skriv kommentarer herunder.

Kommentarer og debat mellem læsere

Din e-mail bliver ikke vist på sitet.

Vi benytter cookies til at gøre din oplevelse af sitet så god som mulig. Ved at fortsætte med at bruge sitet accepterer du cookies.